Annonce
Debat

Debat: Jonas Eika er en forkælet ung mand

Læserbrev: Under overskriften "Ramaskrig - Tak til Jonas Eika" i FAA 9. november, besværer Henrik Nørregaard, Svendborg, sig over, at nogen kritiserer Jonas Eikas takketale efter prisoverrækkelsen.

Takketalen viste en møgforkælet ung mand, som man ikke skal tage alvorligt, og som er blevet strøget med håret gennem hele hans endnu korte liv, ikke selv har prøvet livets alvor og haft et ordentligt arbejde for at tjene til livets fornødenheder.

Så er det vist på plads.

Men det er utroligt og trist, at Henrik Nørregaard og med ham mange andre ikke evner at se, hvor vores samfund er på vej hen, men han ønsker åbenbart sammen med alle de venstreorienterede, at islamismen og sharialoven skal overtage magten i Danmark.

Annonce
Tage Jensen skriver om Jonas Eikas tale, da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris for nylig. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Der skal være plads til begejstring

Kirkeministeriets årlige julekoncert i Holmens Kirke forleden endte med begejstrede klapsalver fra tilhørerne. Dog ikke fra en af Dansk Folkepartis charmerende hyggespredere, præsten Marie Krarup, som bagefter rasede på Twitter: "Jeg hader, når folk klapper i kirken. Den er et Gudshus, ikke en koncertsal." Heldigvis er der masser af præster, som er uenige med hende. For 14 år siden oplevede jeg et særeksempel i en kirke i Kastrup, hvor min niece blev døbt. Efter dåben diverterede organisten med et flot postludium, og det fik præsten til at vende sig mod menigheden og sige: "Nej, synes I ikke, at han spillede fantastisk - skal vi ikke gi’ ham en hånd?" Jeg har selv haft det privilegium igennem 30 år at være en syvendedel, altsolisten, af Sankt Nicolai Kammerensemble i Svendborg. Vores leder, Bendt Gammeltoft-Hansen, var heller ikke meget for klapsalver. Han betragtede en kirkekoncert som en liturgisk gudstjeneste, hvilket vil sige en gudstjeneste med sang og musik, men uden prædiken, og her hørte klapsalver ikke hjemme. Vi andre seks var meget uenige. Når vi havde stridt os igennem en kantate, stemmen knækkede ikke, violinerne spillede ikke falsk, vi begyndte og sluttede rimeligt samtidigt, ja, så var der da intet skønnere, end når tilhørerne i kirken kvitterede med et varmt bifald. Det modsatte kan nemlig også forekomme: Forår og efterår tog vi på en lille turné rundt i landet, og ved en koncert i Hjørring kirke skete det helt utilstedelige, at bedst som jeg lagde hele min sjæl i en guddommelig soloarie af Telemann, rejste en tilhører sig og gik. Det er jeg aldrig helt kommet mig over, og det har givet mig en evig mistro til vendelboer. Til trods for at jeg selv er født nordenfjords. Niels Hausgaard demonstrerede engang i en sketch, hvordan nordjyderne under hans show sad med papirposer over hovedet, for at ingen skulle se dem komme til at trække på smilebåndet. Men vi skal da begejstres. Der er så meget at være begejstret for. Danmark er igen kommet på førstepladsen, når det gælder velfærd. Langeland har fået en kommunaldirektør, som ikke alene bor på Langeland, men også taler sproget. I overmorgen skal vi ned på havnen og vifte med Dannebrogs- og Ærøflag, når vi tager imod den nye Marstalfærge, som vi har måttet undvære i syv år, og som takket være talrige gode kræfter nu vender tilbage til os. I skrivende stund skinner solen, det er snart jul, og mange af os skal være sammen med vores kære og forspise os i lækker mad. Det kan godt være, at tilværelsen ikke altid er lige sjov, men vi må aldrig lade mindre problemer skygge for gode glæder. Gnags benævnte deres album fra 1986 "Plads til begejstring". Det skal der altid være (og det er ikke en reklame for herreunderbukser). Kan I have en god jul alle sammen, tak for i år og godt nytår.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce