Annonce
Debat

Debat: Ingen pasning, ingen betaling - Børnefamilierne skal have deres penge retur

Anders Johansson (K). Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Læserbrev: ”Du bedes selv passe dine børn, hvis du arbejder hjemme, men du skal fortsat betale fuld pris til kommunen…”

Nogenlunde sådan har opfordringen fra myndighederne og regeringen lydt overfor danske børnefamilier. Det er en klodset håndtering, hvor de som virkelig har behov for at få passet deres børn, nærmest med dårlig samvittighed tropper op i institutionen og må aflevere de små, fordi de har et arbejde, som ikke kan klares fra hjemmekontoret.

Mens de som kan og faktisk følger opfordringen fra myndighederne med hiv og sving får det hele til at gå op derhjemme, hvor børnepasningen må ske mellem og under diverse virtuelle møder, telefonsamtaler og hjemmeundervisning.

Det kan vi næppe gøre noget ved, som situationen er. Det er et vilkår, vi må leve med for en tid. Jeg har stor respekt for, måden børnefamilierne får tingene til at lykkes på i den her svære tid. Men de skal fortsat betale Svendborg Kommune for børnepasning, selvom de i øjeblikket klarer opgaven selv.

Det er ikke i orden. Man betaler jo heller ikke for en vare, som man er nødt til at returnere. Derfor synes jeg, at det eneste rimelige vil være, hvis Svendborg Kommune kompenserer de forældre, som tager deres børn ud af institutionerne i den her tid for at begrænse smittespredningen. Giv dem en økonomisk håndsrækning eller et økonomisk incitament om man vil til at gøre det, som myndighederne anbefaler.

Den klodsede håndtering er alene regeringens og myndighedernes ansvar, men Svendborg Kommune opkræver stadig op til 3136 kroner pr. måned pr. barn for en ydelse, man bliver opfordret til ikke at bruge. Indtil regeringen får styr på håndteringen, bør kommunen tilbyde fuld kompensation til de forældre, der udviser samfundssind og frasiger sig retten til pasningstilbuddet.

De fleste forældre har rigeligt andet at bruge deres penge på, og de skal naturligvis ikke betale for en ydelse, de ikke modtager.


De fleste forældre har rigeligt andet at bruge deres penge på, og de skal naturligvis ikke betale for en ydelse, de ikke modtager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Det er folks egen sag: Læsere kritiske over for vaccinationstvang

Annonce