Annonce
Læserbrev

Debat: Hysterisk klimabudskab fra en 16-årig pige

Læserbrev: Den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg fra Sverige er på kort tid blevet verdenskendt, fordi hun på hysterisk vis frygter den voksende globale klimaforandring. Hvad sker der lige med folk, når en skolepige kan få millioner af mennesker op af stolen

I øjeblikket er hun i USA efter en tur hen over Atlanterhavet i en sejlbåd til FN’s klimatopmøde i New York. Hun tager båden af hensyn til klimaet, men turen ender med at være mere klimabelastende, end hvis hun havde taget turen med fly. Båden skal nemlig sejles tilbage til Europa fra New York, og derfor skal der flyves en besætning på fem personer til USA, der kan sejle skibet retur.

Det fremgår på de sociale medier, at forældrene tjener millioner på at føre deres datter frem og at flere og flere bagmænd tjener stort på pigebarnet. Galskaben må stoppe. Det er en misforståelse, hvis man tror, at vi i Danmark kan redde klimaet ved ikke at køre i bil, ikke at flyve, spise mindre kød, fjerne plastikposer og så videre. Det har ikke noget synlig effekt på klimaet.

Europa står for cirka 10 procent af klodens CO2-udledning - derfor vil det ikke betyde ret meget, hvis den europæiske udledning går i nul. Hvis vi vil i mål, skal der andre boller i suppen. Vi skal hjælpe ulandene med infrastruktur, håndtering af affald samt sidst, men ikke mindst, have fødselskontrol hvis vi vil hjælpe moder natur og os selv som mennesker.

Alle kan og skal gøre lidt, men det er efterhånden irriterende, at alle dårlige nyheder i dag kommer til at handle om klimaforandringer, og at man hysterisk hylder et budskab fra en pige - som var det en åbenbaring fra Gud.

Annonce
Dorthe Ullemose skriver om klimaproblematikken. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Debat

Min Mening: Vi skal turde satse alt

For nogle år siden var jeg til julefrokost, hvor der var pakkespil. Vi skulle alle medbringe en pakke, kravet var blot, at det skulle være noget gammelt, og noget vi selv havde brugt. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv havde med, men sidder her med den bog jeg vandt: "Kærlighedens andet årti". Nu har min mand og jeg været gift i over 14 år, så nu er jeg begyndt at læse i bogen. Og jeg er allerede kommet til det første sted i bogen, hvor jeg har måttet lægge bogen lidt fra mig for at overveje ordene og de tanker og spørgsmål, som dukker op. "Vi lovede hinanden, at blive i ægteskabet ligegyldigt hvad som sker." Denne sætning stammer fra et ungt par, som i deres forlovelsestid gav hinanden løftet at blive sammen, uanset hvad der måtte ske. Det er stærke ord, når der ligger vilje bagved. Når man indgår et ægteskab, lover man at ære og elske hinanden til døden skiller parret ad. Det vil sige, at alle, som er viet i kirken, har afgivet dette løfte. Men alligevel kan det let komme til at virke som tomme ord eller noget, man jo bare siger ja til. Du som læser med, har helt sikkert en holdning til ovenstående? Men mon vi har talt med vores ægtefælle om netop den holdning, som vi hver især har til det med troskab? Senere i kapitlet bliver man konkret opmuntret til at invitere sin ægtefælle eller kæreste på en kop kaffe eller en hyggelig middag og så efterfølgende bede ham eller hende om sammen med dig at aflægge det løfte aldrig at lade jer skille (selv om I måske til tider ikke vil kunne udstå hinanden). Se det er en udfordring. Nogen af jer, som læser med endnu, har måske allerede aflagt det løfte for nylig? Eller måske er det mange år siden? Jeg har jævnligt talt med min mand om dette med skilsmisse. Sidst var her i sommer, hvor et af vores gode vennepar netop var gået fra hinanden. Vi brugte en del timers snak om, hvilke faresignaler vi bør være på vagt overfor i vores eget ægteskab, for at undgå at vores forhold glider fra hinanden, uden at vi måske selv er klar over det. "Du bliver nødt til at satse alt, hvad du er og kan i dit ægteskab." Satse alt. Det er jo temmelig meget, ja, faktisk alt. Men jeg tror rent faktisk, at jeg er enig med forfatteren. Man må turde lægge sig selv helt og fuldt ind i ægteskabet, for kun da vil det kunne bære. Holdning betyder alt. Sådan får de unge det at vide i skolen eller derhjemme i dag. Hvis du har et mål og har viljen til det, så skal det nok lykkes en dag. Hvis jeg lægger samme energi og kraft i min beslutning om mit ægteskab som i mit arbejde, så er der meget, der tyder på, at det vil lykkes. Hvis det at give op ikke er en mulighed, så er der jo kun en vej ud af problemerne ... fremad. Ja, fremad sammen.

Annonce