Annonce
Læserbrev

Debat: Hvornår kommer de sidste 26 byrødder ind i klimakampen?

Borgerne i Svendborg tabte kampen om affaldet.

Faaborg-Midtfyns affald brændes i øjeblikket hos Svendborg Kraftvarme til 370 kroner pr. tons, dette kan ikke hænge sammen, derfor betaler borgerne i Svendborg 1070 kr. pr. tons. Nu fortsætter denne urimelige aftale de næste fire år. Dette er i øvrigt ulovligt, da man i henhold til EU-lovgivningen ikke må diskriminere to kunder, der får den samme ydelse.

I Svendborg Kommune genbruges kun 27 procent af husholdningsaffaldet, gennemsnittet på Fyn er 37 procent.

Det er muligt at sortere cirka 40 procent fra som organisk affald, derved opnås en værdi på op til 800,- kroner pr. tons, i stedet for minus 1070,- kroner.

Marius Petersen kan på under 1,5 år etablere et fælles fynsk sorteringsanlæg, hvis kommunerne ønsker det, derved bliver der højest 20 procent tilbage til forbrænding.

Der findes virksomheder inden for fødevarebranchen, der genanvender 86 procent af affaldsresursen. Og de arbejder på at komme højere op.

Svendborg Fjernvarme har skriftligt tilbudt at købe et lukket Svendborg Kraftvarme i 2021, dette ønsker 26 af 29 byrådsmedlemmer ikke.

Svendborg Fjernvarme er ved at bygge et varmeproducerende anlæg, der kan producere alt varme helt forureningsfrit, altså ingen skorsten, energien kan leveres fra en enkelt havvindmølle. Anlægget kan fremstille varmen meget billigere end den pris Svendborg Fjernvarme er tvunget til at betale for hos Svendborg Kraftvarme. Svendborg Kraftvarme spænder ben for denne løsning.

Lavere pris på fjernvarme, betyder mindre brug af brændeovn i fjernvarmeområde, dermed færre syge.

Svendborg Kraftvarme udleder hvert år 21.500 tons CO2, samt en masse sundhedsskadelige stoffer.

Fynsværkets affaldsanlæg er renoveret for 240 millioner kroner med helt nyt røggasrensningsanlæg. Det har en virkningsgrad, der er meget højere end Svendborg Kraftvarme. Og de forskelsbehandler ikke deres kunder.

Svendborg Kommune er ved at vedtage en klimaplan, der skal føre kommunen fra nuværende 20 procent vedvarende energi, til 100 procent i 2030, dette kræver, at vi opfatter affald som en resurse og ikke bare som noget, der skal sættes ild til.

Hvornår kommer de sidste 26 byrådspolitikere ind i kampen og tager klima- og miljøudfordringerne alvorligt?

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Debat: Skyd ikke på politiet

Debat

Fyns Amts Avis mener: Frivillighed er nøglen til et stærkt lokalsamfund

Frivillighed er en nøgle til at få især mindre samfund til at fungere. Uden indsatsen fra frivillige hensygner småbyerne, og folk flytter støt og roligt et andet sted hen. Derfor er det også af afgørende betydning, at der på Langeland findes så mange ildsjæle, som det er tilfældet. Med deres engagement holdes der liv i lokalområderne, stables fester på benene og skabes et fællesskab, som kun for alvor kan findes i kraft af denne frivillighed. Fællesskabet er nemlig bygget op om lysten til og begejstringen for at være sammen og løfte for eksempel en enkelt landsby eller en hel klynge af småbyer. Og frivilligheden afføder også helt naturligt et ejerskab og en stolthed som kraftige motorer, der driver værket. Frivillighed koster dog også kræfter. Nogle har mange af dem, mens andre har knap så meget, de kan bidrage med. En af dem, der i efterhånden mange år har fungeret som en motor på mangt et frivilligt initiativ, er Ivan Nielsen fra Bagenkop. Han er en ildsjæl og et forbillede, som er svært at matche, men han er også så tilstrækkeligt ydmyg, at han fastholder, at han slet ikke kunne gøre det uden alle de andre frivillige. Det har han helt sikkert ret i, men uden ham som drivkraft, var der afgjort også frivillige initiativer, der ikke var blevet til noget. Det kan godt være, at han er ydmyg, men ros fortjener han for sin indsats, og der er grund til at lytte til ham. Med mere end en snes år i baggagen i frivillighedens tjeneste har han også en god evne til at pejle sig ind på, hvordan de frivilliges vilkår kan styrkes. Nemt er det jo blot at bede om flere penge. Det vil helt sikkert gøre det lettere at lokke flere til at lægge nogle af deres kræfter i frivilligt arbejde, men det, Ivan Nielsen peger på, er, at der fra politisk side burde ofres lidt flere kræfter og ressourcer på støtte, råd og vejledning til de frivillige. I sig selv er det jo også en måde at bede om flere penge på. Hvis der skal ansættes en person i Langeland Kommune til at hjælpe de frivillige på Langeland, så koster det penge, men Ivan Nielsen påpeger, at den hjælp, de frivillige kan få fra kommunens side til at omsætte ideer til handling, vil være givet godt ud. Det vil gøre nogle dele af de frivilliges arbejde enklere, og så kan der lægges flere kræfter i udviklingen af de frivillige arbejde. Samtidig kan det styrke fokus på indsatsen, og det bliver lettere at løfte Langeland. Der er ingen tvivl om, at frivillighed er en nødvendighed på en ø som Langeland. Hvis små samfund skal sprudle af liv, er det nødvendigt, at energien kommer indefra. Det har langelænderne nu også altid været gode til, og måske er det også lidt at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Der ligger ikke lige i kortene, at der fra kommunal side kan sparkes en masse penge ud til foreningerne, men kan der fra centralt hold ydes noget mere faglig sparring og støtte til de frivillige, kommer det hele kommunen til gavn.

Annonce