Annonce
Ærø

Debat: Hvornår får Ærø Kommune en pendlerpolitik baseret på tal og fakta?

Læserbrev: Der vil ikke blive indsat en erstatningsfærge på ruten mellem Ærø og Als, når Ellen skal i dok. Vi skal op på ca. en måned uden færgeforbindelse før den mulighed vil blive taget i brug.

Det koster for mange penge må man forstå. Tak til borgmesteren for at skære det ud i pap, så ved vi hvor vi står; pendling fra Ærø til Fynshav er primært en teoretisk mulighed, i praksis er det for mennesker, der ønsker spænding i tilværelsen.

Tak også til Bent Juul for at bekræfte min formodning: De ærøske politikeres kendskab til omfanget af pendling beror sig på, hvem de ser ombord, når de selv rejser.

Færgeselskabets bookinger og registreringer af overførte køretøjer (nummerplader) rummer en masse information, som kunne bruges til at få overblik over pendlingens omfang. Men vi er henvist til formodninger og skøn.

Pendlergruppen, som består af mennesker, der arbejder væk fra Ærø, er blevet inviteret til dialogmøde med kommunen, en formiddag midt i arbejdstiden ... Jeg har tidligere brugt en fridag på et sådant møde, det var spild af fritid, endda på en dag hvor færgen sejlede, så jeg kunne være kommet på arbejde.

Med de mange statslige millioner, der tilflyder til færgedriften, kan det undre, at man fra kommunens side opfatter færgedriften som noget, der skal give overskud, i stedet for at bruge de penge man får til opgaven.

Set fra et borgerperspektiv er færgedriften et stykke offentlig infrastruktur, en landevej. Det er vel den samme opfattelse, der ligger bag den statslige støtte til færgedriften og velsagtens også de argumenter, der bruges, når kommunen beder om flere penge.

Landevejsprincippets succes har gjort det til et logistisk mareridt at pendle i sommerhalvåret, og kommunen kan ikke forstå, at det for mange er umuligt at vide præcis hvilke færgeafgange der passer ind i en omskiftelig hverdag flere uger frem i tiden. Derfor kan historien om pendlerne fra Ærø ende som sangen om de ti cyklister.

Hvornår får Ærø Kommune en pendlerpolitik baseret på tal og fakta?

Annonce
Morten Brixtofte Petersen. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce