Annonce
Svendborg

Debat: Hvorfor sjusker vi med maden?

Mad. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Annonce

Næsten to tredjedele af Danmark er udlagt som landbrug. Men det giver kun fem procent af landets indtægter. Og så tænker man som forbruger, der gerne vil have friske og sunde råvarer til madlavningen, at alle de marker, vi er omgivet af, må da i det mindste kunne give en masse dejlige produkter til os danskere, der vil have smag og variation i kosten. Men nej. Markerne bugner hvert år stort set kun af mad til svinene. Og går man i det lokale supermarked, finder man yderst sjældent fødevarer fra egnen.

Jeg læste forleden, at et lokalt supermarked havde haft tid til at bygge om i corona-perioden. Glædeligt, men hvad var så ejerens stolte meddelelse ved genåbningen: ”Vi har fået en dejlig vinafdeling, og flere færdigretter i køledisken. Det er de to ting, der er mest efterspørgsel efter.” Vi danskere går meget op i miljø, og at alt skal være pænt, ordentligt og følge reglerne – men maden sjusker vi med. Det er ikke kun landmændenes skyld, men også vores egen, for madkvalitet har meget lav prioritet.

Der er ikke nok, som tænker på at opsøge de gode produkter, såsom økologisk producerede grøntsager og sundt kød. Det er for besværligt, og så skal man bruge tid på at lave maden. Hvor forfærdeligt! Er der noget at sige til, at landmændene og supermarkederne ikke opper sig, og kan tillade sig at sige, at kunderne får, hvad de beder om?



Men mærkeligt er det. Vi rejser meget til syden og elsker at spise godt og gå på markeder og være misundelige på de mangfoldige madprodukter, som de lokale borgere kan købe flere gange om ugen. I Frankrig, Italien og Spanien er der madtraditioner, der kræver gode produkter, og det at lave mad har en højere prioritet end i rige Danmark. Her tjener vi langt flere penge, men bruger en langt mindre andel af vores budget på mad. For slet ikke at tale om tiden, vi bruger på madlavning. Her er vi helt i bund. Det eneste vi åbenbart tager med os hjem og gør noget ud af, er vinkøb og at spise ude. Og så ser vi stort på, at det, vi får på tallerkenen i en dansk gennemsnitsrestaurant, både er dyrere og dårligere end sydpå. Men vi sluger det smagsløse råt, så længe vi har en god flaske vin på bordet og kan få maden serveret. Det er den arbejdsfrie stemning, vi betaler for, og ikke kvaliteten af det, vi spiser. Den er vi ligeglade med.

Der findes en organisation her på egnen, der hedder Kulinarisk Sydfyn. Et meget idealistisk foretagende, der støttes både af kommunen og turistforeningen. Da jeg så brochurerne, tænkte jeg: Pragtfuldt, her på Sydfyn, med landets bedste jorde og i smukke omgivelser, går man op i madlavning og gode fødevareprodukter. Men nej. I det daglige, i byens butikker og restauranter, mærker man intet til dens eksistens. Kommunen sender detaljerede informationer ud om miljø og genbrug, og at vi skal tage vare på hinanden, men intet om, hvordan man laver sund mad og hvor man kan købe sunde produkter. Er spisevaner mindre vigtige for folkesundheden end det fysiske miljø? Det virker sådan.

Kulinarisk Sydfyn er et turist- og begivenhedsarrangement med primær vægt på reklame for producenter af alkohol og kød og lidt ost, men stort set intet om grøntsager. Med al den dejlige jord omkring os, spørger jeg: Hvor køber man friske, økologiske grøntsager, der er dyrket på egnen? Tager svinefoder virkelig al pladsen, så vi skal importere de fleste af de grøntsager, der efterspørges, og derved får grøntsager i butikkerne, der absolut ikke er friske og meget lidt økologiske, og altid er pakket ind i plastik?

Efter at have boet fjorten år i Frankrig, ryster jeg på hovedet. Et kulinarisk Sydfyn er for mig et Sydfyn, hvor man kan købe friske og lokalproducerede madvarer af god kvalitet i de nærmeste butikker, og hvor man på de lokale restauranter kan spise varieret og sundt til en rimelig pris, og ikke blive præsenteret for det samme menukort måned efter måned, fordi det også for dem skal være nemt og hurtigt. Svendborg kalder sig slow city, men når det gælder mad, er det fast food, der vinder. Sørgeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce