Annonce
Ærø

Debat: Hvorfor gøre billettering nemt – når det er let at gøre det besværligt?

Læserbrev: Da vi for fem et halvt år siden købte hus på Ærø, blev der billetteret begge veje, men for nogle år siden blev det ændret til envejsbillettering, angiveligt fordi en undersøgelse havde vist at styrmændene havde for lidt tid til andre gøremål og derfor blev stressede i det daglige arbejde.

Jeg tænkte dengang, at det er dejlig,t at en arbejdsgiver på denne måde tog hensyn til medarbejderne, uagtet at metoden kunne medføre, at enkelte kunne rejse gratis fra Ærø, hvis de for eksempel var fløjet hertil eller kommet til Ærø som besætning på en båd som de ikke skulle forlade Ærø med igen.

Jeg forstår godt at det private initiativ Ærøxpressen kan give lidt udfordringer desangående, men kan af vedtagelse i kommunalbestyrelsen se, at der senest 1. april skal foreligge et gennemarbejdet forslag til håndtering af de udfordringer der måtte være omkring billetsamarbejde.

Det jeg ikke forstår er hvorfor der i en forholdsvis stille periode så skal laves et besværligt både administrativt og forklaringsmæssigt tåbeligt system i godt tre måneder, hvor folk skal huske at have deres gamle billet med.

Med 40 års arbejde med økonomi og ledelse i både privat og offentligt regi har jeg lært, at omkostninger og besvær skal stå mål med det udbytte, man kan opnå. Udbyttet ved at lave denne besværlige mellemløsning er alene at genere først og fremmest det politiske flertal der pålagde et billetsamarbejde, og det gøres bedst ved at genere brugerne og så i øvrigt aktivere politisk enige til at bringe sagen i fokus.

Hvis vores borgmester og færgeledelse mener at dette udbytte er omkostningerne og besværet værd, så må vi jo blot acceptere det, men så håber jeg at borgmesteren og hans allierede betaler prisen ved det næste valg, for denne mellemløsning har ikke nogen økonomisk berettigelse.

Vel vil der kunne være nogle få der rejser fra Ærø med et andet selskab end det de har købt billet til, men det vil jo nok gå begge veje og berettiger ikke det at genere både medarbejdere, politiske kolleger og forbrugerne.

Annonce
Henning Borchert-Jørgensen, Bregninge. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Debat: Tak for kaffe og fredspibe

Læserbrev: "Når jeg beskriver, at jeg i et spil bowling bliver væltet som en af keglerne, så er dette kun et billede på, at der kom et friskt pust udefra og absolut intet andet. Jeg kan kun beklage, hvis nogen har misforstået mit budskab, der er intet personligt i det, og det er ikke bare noget, jeg siger, for sådan er jeg ikke." Dette står i dag, fredag, i Per K. Kristensens læserbrev. Jeg vidste godt, at det var det, Per mente. Men jeg valgte med vilje at misforstå den, med det formål at vise, at vil man misforstå, så misforstår man. Derfor er det så vigtigt, at man bruger den korrekte retorik, når man vil ud med et budskab. Jeg tænkte i går aftes, torsdag, at jeg i dag, fredag, ville gribe knoglen og ringe til Per. For at lade ham vide, at jeg selvfølgelig godt var klar over, at han ikke mente min fysik, når han skrev bowlingkugle. I morges, idet jeg læste Pers læserbrev, tikkede en sms ind, om at Per gerne ville tale med mig. Jeg ringede til Per. Tror faktisk, at en af de første ting, jeg sagde var: "Se du kan jo godt". Med henvisning til dagens læserbrev. Per og jeg aftalte at mødes over en kop kaffe. Den har vi drukket i eftermiddag. Vi fik en rigtig god dialog, om hvor vigtigt det er at passe på brugen af jargon og ironi, for vi læser ikke alle ens. For Per var det vigtigt, at understrege over for mig, at han på ingen måde havde tiltænkt at bowlingkuglen skulle henvises til min fysik. Men at jeg var kommet ind fra sidelinjen og lagt dem ned. Jeg kender Per og ved, at han aldrig ville nedlade sig selv på dette niveau. Per og jeg talte om, at vi på en måde havde taget Peter Fröhlich råd til os. Vi tog dog ikke en kop kaffe med en politiker. Men med hinanden. Til kaffen serverede jeg en fredspibe (lakridspibe). Inden vi skiltes, med humøret i top, måtte jeg lige pointere over for Per, at jeg altså havde flere huller end en bowlingkugle. Per og jeg kunne have valgt at lade vores debat køre i avisen, men vi gik begge til hovedet i stedet for røven. Det respekterer jeg Per rigtig meget for. Han kunne have fortsat bag sin skærm, men han rækkede hånden ud til en dialog. Det var der andre som kunne lære af. Så hvad har jeg så lært af alt dette? Jo, en kop kaffe og lakridspibe kan faktisk skabe dialog og forståelse.

Annonce