Annonce
Debat

Debat: Hvor tæt er forvaltningen på bygherre/arkitekt?

Dorthe og Amdi Kirkgaard Nielsen. Privatfoto

Læserbrev: Vi har i et tidligere læserbrev stillet spørgsmålet: Hvem passer egentlig på borgerne, når der bygges nyt? Når man læser en mailkorrespondance mellem en afdelingsleder i byggesagsafdelingen i Svendborg Kommune og Praksis - arkitektfirmaet på byggeriet på den gamle Rubberton-grund på Søkildevej – er svaret ganske klart: Ingen.

Den 27. marts 2020 skriver afdelingslederen fra kommunen et svar på en mail fra Praksis to dage tidligere, hvor arkitektfirmaet stiller sig ”meget undrende overfor”, at de alligevel ikke får dispensation på tre cykelskure, da det var ”en klokkeklar aftale”.

I svaret skriver afdelingslederen blandt andet: ”Det byder mig usædvanligt meget imod at meddele, at vi ikke giver dispensationen alligevel. Det er der til gengæld en, efter min mening, rigtig god grund til. En kort forhistorie inden da. I kender det indledende forløb, hvor lokalplanen desværre ikke blev udformet, som den burde, hvilket medførte, at jeres oprindelige projekt ikke kunne realiseres inden for lokalplanens rammer.”

Annonce


Hvem passer egentlig på borgerne, når der bygges nyt?


Og længere nede: ”Desværre er det også sådan, at der er betydelig fokus på byggeriet og allerede på et meget tidligt tidspunkt i forløbet væsentlig modstand fra nogle naboer. På baggrund af det hidtidige forløb er det så godt som garanteret, at alle afgørelser vil blive påklaget til et administrativt klagenævn. Derfor vil alle vores beslutninger blive gransket i mindste detalje.”

Og til slut: ”Jeg er meget ked af udviklingen og beklager meget de gener, det vil medføre. I skal ikke være i tvivl om, at vi arbejder for projektets gennemførelse og på, at alt går så gnidningsløst som overhovedet muligt. Også selvom det desværre ikke lykkes hele tiden”.

Tiden er inde til politisk handling, hvor vi får lavet en strukturel oprydning, så kommunen kan kigge sine menige borgere i øjnene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce