Annonce
Læserbrev

Debat: Hvor grøn er Svendborg kommune?

Bybusserne i Svendborg er i øjeblikket i udbud.

Svendborg Kommune har bevist fravalgt muligheden for, at busselskaber kan byde ind med el-busser, man har heller ikke sikret sig imod, at der kan bydes ind med gamle slidte Fiat-busser.

Svendborg Kommune betaler i øjeblikket cirka 20 millioner om året til bybusser, det kunne jo være interessant at regne på, om vi kunne gøre lige som Ærø, gratis busser og derved udnytte de tomme busser, der kører rundt uden for skolernes mødetid.

Kontrakten bør være på mindst 10 år og helst 15 år, så vognmanden kan sikre lang afskrivning på busserne. Levetiden på el-busser er mindst dobbelt så lang som dieselbusser, da det om otte år vil være helt umuligt at komme af med en dieselbus.

Der er masser af busselskaber, der gerne vil byde ind med el-busser, de får bare ikke lov til det.

Man har stor succes i Roskilde med 20 kinesiske bybusser. Kineserne har lavet over 500.000 el-busser og er teknisk langt foran tyskerne.

En el-bus giver en ”brændstofbesparelse” på 80 procent, bremserne slides ikke, da bremseenergi tilbageføres til batteriet. Der er ingen olieskift, ingen udstødning, katalysator, partikelfilter, Adblue og motoren holder meget længere.

El-busser kan køre over 600 kilometer på en opladning, længste rute i Svendborg er 330 kilometer. På 10 minutter kan der lades 100 kilometer på. Normalt vil busserne lade op i de 10,5 timer, de står stille om natten, derved opnås en levetid på over 16 år på batterierne.

Ved at gøre det gratis, sparer man også kontrollørerne, betaling til billetsystem, chaufføren skal ikke bruge tid på billettering og afregning til fyraften. Man kan evt. også spare kontingent til Fynbus, da vognmanden kan stå for administrationen.

Det vil mindske forureningen voldsomt i midtbyen, samtidig bliver der masser af parkeringspladser til overs.

Svendborg Kommune kunne opnå en varig positivt branding, i modsætning til tre dages landsstævne.

Dette kunne hjælpe kommunen med at leve op til deres klimaplan, minus 900 tons CO2 pr. år, plus reduceret CO2 og miljøbelastning i midtbyen fra privatbiler.

Sidegevinsten er færre syge, og dermed en kommunal besparelse.

Udsæt nu det udbud, og få el-busser ind i udbudsmaterialet, jeg bidrager gerne gratis til at omsætte de 300 millioner til 10 gratis el busser. SEF bidrager også gerne.

Hvornår går byrådsmedlemmerne fra snak og over til handling?

Annonce
Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Mads og monopolet og de svære dilemmaer

Jeg er nogenlunde fast lytter af radioprogrammet "Mads og Monopolet", der bliver sendt hver lørdag formiddag på P4 med Mads Steffensen som vært. Programmet kører efter det velprøvede koncept, hvor kendte personer skal besvare spørgsmål, som lytterne angiveligt har sendt ind. Spørgsmålene hedder altid dilemmaer i denne sammenhæng. Når jeg skriver angiveligt, skyldes det min mistanke om, at redaktionen selv bidrager til programmets indhold. Dilemmaerne er nemlig tit ret mærkelige, og de virker simpelthen for konstruerede til, at de alle sammen kan komme fra almindelige mennesker. Blandt den type dilemmaer, der ofte optræder, er sager hvor en lytter har købt en billet til en stor koncert eller en fodboldfinale, men så bliver vedkommende inviteret til en meget vigtig familiefest, og nu er dilemmaet, om man skal vælge det ene eller det andet. Der er svaret som oftest, at lytteren selvfølgelig skal deltage i familiesammenkomsten. Andre dilemmaer er mere vanskelige. Det kan være en kvinde, som har mødt en spændende mand under en udlandsrejse, og nu vil han pludselig besøge hende i Danmark. Men hun glemte bare at fortælle ferieflirten, at hun allerede havde en kæreste derhjemme. Andre dilemmaer handler om familier, der er blevet uenige og måske ikke har talt sammen i årevis. Ofte på grund af et arvespørgsmål eller over ukendte børn, der pludselig dukker op. Det kan også være adoptivbørn, der gerne vil lære deres biologiske ophav at kende, men hvor adoptivfamilien modarbejder ønsket. Men for et par uger siden var der et dilemma, der var så aparte og derfor bekræftede mig i, at de ikke alle kan være helt ægte. En mor fortalte, at hun havde en datter på syv-otte år. Hun havde mange gange indskærpet overfor sin datter, at hun under ingen omstændigheder måtte snakke med fremmede mænd på gaden, og heller ikke måtte tage imod slik eller gaver fra fremmede. Altså den slags personer, som man i gamle dage kaldte børnelokkere. Men nu ville hun sikre sig, at datteren havde forstået belæringen, og derfor havde hun planer om at teste hende. Det skulle foregå på den måde, at hun ville finde en arbejdskollega, som skulle agere børnelokker, og så ville hun se, hvordan datteren reagerede. De kendte personer i programmet sagde heldigvis, at det var en meget dum idé, som moderen havde fået, og at det var noget af det mest mærkelige, de nogensinde var blevet spurgt om. Men tilbage er det store spørgsmål for mig. Findes der mødre, der kan få så tossede tanker? Eller er det født i hjernen på en fortravlet journalist, der hver uge skal udtænke en håndfuld mere eller mindre realistiske dilemmaer? Jeg håber sandelig, det er det sidste, som er det rigtige. For skulle der virkelig findes mødre, der tænker sådan, så ville de næsten selv fortjene at blive indberettet til nogle sociale myndigheder.

Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Annonce