Annonce
Debat

Debat: Hvad tænker man som mest klimaødelæggende?

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: Flyvning er ofte det første, man tænker, men en anden endnu mere ødelæggende handling finder sted under havoverfladen, ude af øje, ude af sind.

Fiskeri er ikke længere gjort i en lille kutter, som tager nogle få fisk i overfladen af vandet. I dag slæbes der tunge net hen over havbunden, der pløjer bunden og fanger alt liv og ødelægger havets økosystemer. På samme måde, som når lattergas frigives, når landmanden pløjer sin jord, frigives også en masse drivhusgas fra jordbunden, når det tunge net slæbes efter fisketrawleren. Hertil kommer brændstoffet, denne skal brænde af for at slæbe det enorme net.

Simon Nyborg Jensen (t.v) stiller op for Veganerpartiet til Odense byråd. Arkivoto: Ulrik Sass

Flyindustrien menes at have udledt 918 millioner tons CO2 i 2019 og, hold nu fast, bundtrawling alene menes at stå for op til 1.500 millioner tons CO2, foruden den ødelæggende effekt det har på økosystemerne i vandet og på havbunden. Danmark menes at stå for omkring 39 millioner tons CO2 af disse 1.500 millioner tons.

Så, på trods af vores lille størrelse, står vi igen, ligesom vores svineproduktion, for en disproportional stor del af en naturskadelig produktion. Havet optager en masse drivhusgasser, og med et sundt havmiljø vil meget af gassen blive lagret i biomassen under havbunden som en stor carbon sink. Så hvis vi ønskede det, kunne vi opnå en kæmpe gevinst i form af en naturlig carbon capture metode ved at lade havene komme sig og stoppe den mest skadelige form for industriel fiskeri.

Også i dansk farvand finder fiskeri med bundtrawl sted. I dag er 85% af Østersøen forstyrret og den største årsag er fiskeri med bundtrawl. Den intensive fangst af fisk har blandt andet ledt til, at torskebestanden er faldet med 90% siden 1970. Vi kan se lignende tendenser hos andre fiskearter. De fisk, der stadig er i havet, har også ændret sig. Torsken er blevet betydelig mindre, hvilket negativt påvirker deres reproduktionsmuligheder. Derfor er vores intensive fiskeri med til at skabe et negativt feedback loop.

Syd for Fyn lige uden for det dejlige sydfynske øhav, er havet også stærkt påvirket af bundtrawling. Det har sammen med bl.a. kvælstofudledning ført til, at det havområde er i en kritisk dårlig tilstand. Heldigvis er det tydeligt, at fredningsområder virker. Det ses både i Øresund og i Middelhavet. Derfor er det på tide, at vi sammen med vores nabolande beskytter havet, som vi er afhængige af, inden vi helt har savet den gren over, som vi sidder på.

Ultimativt kan vi ikke blive ved med at forbruge så mange fisk, som vi gør i dag. Der findes ikke en bæredygtig måde at fiske den mængde, vi bruger i dag. Men i det mindste kan vi stoppe den mest skadelige form for fiskeri og derved både skåne havbunden og mindske mængden af bifangst, der ikke kan undgås ved bundtrawl. Det er på tide, vi reelt freder store dele af havet, for at sikre fristeder, hvor fiskebestanden kan komme sig ovenpå flere årtiers pres fra stadig større og større fisketrawlere.


Ultimativt kan vi ikke blive ved med at forbruge så mange fisk, som vi gør i dag.


De 8% fredet farvand, som vi har i dag, slår ikke til. Vi bør føre an på vej mod de 30% beskyttet hav inden 2030, som flere naturbeskyttelsesorganisationer og FN mener er en nødvendighed, for at vi i fremtiden også har et velfungerende økosystem i verdens have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce