Annonce
Læserbrev

Debat: Hvad sker der i Banedanmark?

Annonce

Lokaldebat: I Skattergade følger vi intenst med i alt, som har med Svendborgbanen at gøre. Det har vi gjort i mange år. Siden 2011, hvor jernbaneovergangen blev lukket og gaden delt i to, har vi været meget aktive for at få passagen åbnet igen. Samtidigt har vi været vidne til Banedanmarks håbløse arbejde. Nu og tidligere har vi undret os.

21. december skrev Fyns Amts Avis, at etablering af det nye signalprogram udskydes til 2022. Men det skulle blive endnu værre. I sidste uge havde Radio Fyn en udsendelsesrække om Svendborgbanen, og nu siger talsmænd fra Banedanmark frejdigt, at man nok skal regne med en færdiggørelse i 2030, og Svendborgbanen ordnes til sidst.

Nogle ting er meget svære at acceptere:

1) At alle de mange politikere på Christiansborg og på Fyn, som beskæftiger sig med transport, ikke reagerer, når man ved, at de mange aflysninger af togdriften skyldes signalprogrammet.

2) At Skattergades udseende skal være afhængigt af en ualmindelig dårlig planlægning i Banedanmark.

3) At det politiske liv for tiden handler om miljøet, så i stedet for at bygge flere motorveje til endnu flere biler, vil det være oplagt at satse på den kollektive trafik og kræve, at Banedanmark bare skal få det til at fungere.

I 2011 lod Svendborg Byråd først Banedanmark bestemme og lod dem faktisk udføre byplanlægning, idet man tillod i Skattergade at spærre for en af forbindelserne mellem by og havn. Efter vores store arbejde for en genåbning besluttede byrådet i 2015 dog at samle gaden igen, og det skulle ske i 2019. På et tidspunkt hvor Banedanmarks plan igen skred, behandlede selveste transportudvalget på Christiansborg sagen, og Svendborgbanen skulle prioriteres frem for andre fjernbaner. Det holdt så heller ikke!

Hvad sker der i organisationen Banedanmark? Er det ikke på tide, at der også i Banedanmark laves undersøgelser, ligesom andre afdelinger i ministerierne med rette undersøges?

Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud: Udvidet borgerservice

Svendborg

Flere indbrud i virksomheder: Tyv smurte ketchup, kartoffelsalat og marmelade på vinduer

Annonce