Annonce
Langeland

Debat: Hvad laver de egentlig på langelandsredaktionen?

Der kan ske en sjælden gang, at der er mere end to artikler, eller hvad det kaldes i langelandssiderne, og hvis der er mangel på tekst, kan man da altid gøre billederne stort.

Der kan spares mange penge ved at fyre de journalister, som er tilknyttet langelandssiderne, det er ikke mere at en deltids journalist kan klare.

Eller kan i forklare hvad de laver?

Læserne kan ikke se det på avisen, idag den 25. juni er der to journalister med hver sit indslag, er det hvad der skal til for at fylde dagens avis, jeg undrer mig.?

Prøv at spørge læseren om de synes det er ok

Jeg forventer at i bringer mit indslag, på langelandssiderne.

Svar fra chefredaktør Rikke Bekker

Kære Otto Christensen.

Mange tak for at skrive til os med din undren. På Langeland har vi gennem årene haft fast redaktion, og det vægter vi fortsat meget højt. Vi har en redaktør og to journalister – og derudover en journalist, der er tovholder for Øboen, og indimellem også journalistpraktikanter. I øjeblikket er der en lokalredaktør og to journalister, der sammen dækker hele Langeland. Det gælder både større researchkrævende historier, der kan tage timer og dage at få på plads, få de rette interviewet og få skrevet artikler og taget fotos.

Vi udkommer alle ugens dage – i papiravisen - på web og sociale medier hver dag fra 6 til 23. Vi prioriterer grundighed i arbejdet og netop at udkomme stort set døgnet rundt, og derudover har journalister og redaktører som andre på arbejdsmarkedet også krav på ferie og fridage indimellem. Vi er klar over, at I godt fra Langelands side kunne ønske jer meget mere – og måske endda flere og små historier. Men vi prioriterer også de større og mere komplekse historier, så vi også får fat i de større problemer på Langeland – og ikke mindst opgaven med at løse dem.

Så mange tak for forslaget, men vi ønsker ikke at spare på redaktionen på Langeland. Tværtimod – og jeg kan desværre også afkræfte, at man kan være redaktør på deltid. Det er mere end et fuldtidsjob at være både redaktør og journalist på Langeland. Men vi forstår dit ønske om flere historier, og her ønsker vi efter sommerferien at indgå i dialog med jer læsere, så vi bedre kan levere de historier, I ønsker. Når den nye redaktør, Catrine Madelaire, er tiltrådt, holder vi åbent hus og inviterer ved samme lejlighed til at komme med ønsker og indgå i samarbejde med avisen.

Venlige hilsner, Rikke Bekker, Chefredaktør.

Annonce
Det, der står på langelandssiden i tirsdagsavisen, kunne klares af en deltidsjournalist, vurderer Otto Christensen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce