Annonce
Langeland

Debat: Hvad laver de egentlig på langelandsredaktionen?

Der kan ske en sjælden gang, at der er mere end to artikler, eller hvad det kaldes i langelandssiderne, og hvis der er mangel på tekst, kan man da altid gøre billederne stort.

Der kan spares mange penge ved at fyre de journalister, som er tilknyttet langelandssiderne, det er ikke mere at en deltids journalist kan klare.

Eller kan i forklare hvad de laver?

Læserne kan ikke se det på avisen, idag den 25. juni er der to journalister med hver sit indslag, er det hvad der skal til for at fylde dagens avis, jeg undrer mig.?

Prøv at spørge læseren om de synes det er ok

Jeg forventer at i bringer mit indslag, på langelandssiderne.

Svar fra chefredaktør Rikke Bekker

Kære Otto Christensen.

Mange tak for at skrive til os med din undren. På Langeland har vi gennem årene haft fast redaktion, og det vægter vi fortsat meget højt. Vi har en redaktør og to journalister – og derudover en journalist, der er tovholder for Øboen, og indimellem også journalistpraktikanter. I øjeblikket er der en lokalredaktør og to journalister, der sammen dækker hele Langeland. Det gælder både større researchkrævende historier, der kan tage timer og dage at få på plads, få de rette interviewet og få skrevet artikler og taget fotos.

Vi udkommer alle ugens dage – i papiravisen - på web og sociale medier hver dag fra 6 til 23. Vi prioriterer grundighed i arbejdet og netop at udkomme stort set døgnet rundt, og derudover har journalister og redaktører som andre på arbejdsmarkedet også krav på ferie og fridage indimellem. Vi er klar over, at I godt fra Langelands side kunne ønske jer meget mere – og måske endda flere og små historier. Men vi prioriterer også de større og mere komplekse historier, så vi også får fat i de større problemer på Langeland – og ikke mindst opgaven med at løse dem.

Så mange tak for forslaget, men vi ønsker ikke at spare på redaktionen på Langeland. Tværtimod – og jeg kan desværre også afkræfte, at man kan være redaktør på deltid. Det er mere end et fuldtidsjob at være både redaktør og journalist på Langeland. Men vi forstår dit ønske om flere historier, og her ønsker vi efter sommerferien at indgå i dialog med jer læsere, så vi bedre kan levere de historier, I ønsker. Når den nye redaktør, Catrine Madelaire, er tiltrådt, holder vi åbent hus og inviterer ved samme lejlighed til at komme med ønsker og indgå i samarbejde med avisen.

Venlige hilsner, Rikke Bekker, Chefredaktør.

Annonce
Det, der står på langelandssiden i tirsdagsavisen, kunne klares af en deltidsjournalist, vurderer Otto Christensen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Kadrii: Det er bedre nu

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Annonce