Annonce
Debat

Debat: Hjemsendelse af syrerne handler ikke om integration, men om dokumentation

Pernille Laier Larsen er gået ind i debatten om flygtninge, der bliver sendt tilbage til Syrien.

Læserbrev: John Jensen skriver i et debatindlæg i Fyns Amts Avis den 22. marts, at det må være fornuftige forældres pligt at fortælle børnene om ”kristne, muslimer, ghettoer, parallelsamfund, terror overalt i verden og hvem som sidder i de danske fængsler”.

Her viser han med al tydelighed, at han ikke har forstået den konkrete sag. Sagen om hjemsendelse af syrerne handler ikke om muslimer eller om den fejlslagne integrationspolitik i Danmark. Det handler om, at vi har givet mennesker, der er flygtet fra krig et løfte om sikkerhed, og det løfte lever vi ikke op til, når vi afviser at give dem opholdstilladelse nu.

Fornuftige forældre lærer deres børn, at man skal holde et løfte, og at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. I Danmark anerkender vi menneskerettighederne, som i sin essens betyder, at alle menneskeliv er lige meget værd. Det lever vi ikke op til, når vi beder syrerne om at rejse hjem lige nu. Det lever vi ikke op til, når vi fratager dem deres rettigheder og internerer dem i et udrejsecenter på ubestemt tid.

EU-parlamentet har i marts vedtaget en resolution, som lyder: ”Vi minder alle medlemslande om, at Syrien ikke er et sikkert land at tage tilbage til (…) og vi beder alle EU-medlemslande om at afholde sig fra at ændre den nationale politik hen mod at fratage bestemte grupper af syrere deres beskyttelsesstatus”. Det samme siger FN og talrige rapporter fra NGO’er.

Fornuftige forældre opdrager deres børn til at anerkende menneskerettighederne, internationale organisationer og internationalt samarbejde om verdens problemer og til at kæmpe for et land, hvor myndighederne er saglige, nuancerede og veloplyste. Og hvor er det dejligt at vide, at der selvfølgelig findes fornuftige socialdemokrater i baglandet, der kan arbejde på en ændring af Socialdemokratiets udlændingepolitik.

Hurra for oplysningstidens idealer om oplysning, fornuft, menneskerettigheder og tolerance!


Fornuftige forældre lærer deres børn, at man skal holde et løfte, og at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Klumme: What matters most?

Svendborg

Lægger op til kompromis: Udvalgsformand vil give opsagte bådejere to års opsigelse

Annonce