Annonce
Svendborg

Debat: Had til Trump

John Jensen fra Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær.
Annonce

Læserbrev: Som daglig læser af FAA havde jeg fået den opfattelse at avisens FAA-sektion var tiltænkt lokalt stof og at Danmarks sektion tog sig af resten af verden. Overraskelsen var stor, da jeg mandag morgen slog op på Svendborg siden og ser en klumme, nørklet sammen af den faste kummeskribent Søren Kvistgaard, som over to spalter viser sit grænseløse had til USA´s præsident Donald Trump, samtidig med at han udstiller sit ukendskab til USA, amerikanerne og resten af verden.

Søren Kvistgaards er det rene overflødigshorn af kvalmende beskyldninger uden hold i virkeligheden.

Man kan trække lidt på smilebåndet over Kvistgaards skvalder, det ligner til forveksling omtalen af Pia Kjærsgaard og DF i en ikke fjern fortid. Pia Kjærsgaard appellerede til sund fornuft, og selvom mange partier var meget sløve i optrækket og stak hovedet i jorden i årevis, har DF's flygtninge og indvandrerpolitik bredt sig til hovedparten af Folketingets partier.

Til præsidentvalget stemte, trods alt, mere end 70 millioner amerikanere på Trump, måske fordi de i årevis, sammen med resten af verden, er blevet fyldt med ligegyldig levebrødspolitiker skvalder. Verdens banditter, som regimerne i Rusland, Kina, Nordkorea og hele Mellemøsten, har fattet, at man tager Uncle Sam alvorligt, og Mellemøstens eneste demokrati, Israel, bliver hverken truet eller angrebet af omkringboende banditter.

Alle europæiske politikere har også pludselig set virkeligheden i øjnene, ingen hjælp fra Uncle Sam, hvis der ikke blev spyttet i Natos lunkne kasse. Klar tale virkede, - også Mette Frederiksen ilede til indsamlingsbøssen!

Klar tale var også, hvad der blev leveret til Parisaftalen, Trump havde ikke meget respekt for den korruption befængte FN og for den sags skyld WHO og andre underorganisationer.

Nu får vi sandsynligvis fire år uden Trump, verdens banditter bliver igen sluppet løs, Merkel og Macron skvaldrer løs, og ingen tager dem alvorligt. Levebrødspolitikeren Biden smiler og vinker til folket, medens den aldrig afsluttede borgerkrig kører for fuld styrke i USA´s byer. Om fire år vil verdens fredselskende mennesker sandsynligvis hungre efter Trump eller hans afløser.


Om fire år vil verdens fredselskende mennesker sandsynligvis hungre efter Trump eller hans afløser.


I Europa er vi blevet kloge af skade, nu har USA´s befolkning fire år til at tænke sig om, man kan håbe på 150 millioner republikanske vælgere til næste præsidentvalg til glæde for hele verdens befolkning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce