Annonce
Svendborg

Debat: Hån mod pendlere

Annonce

Banedanmarks manglende plan for udrulning af et nyt signalanlæg på Svendborg - Odense banen skal komme nu. Alt andet er en hån mod de daglige pendlere på banen, som ofte oplever aflyste tog eller tog, som kun kører til Stenstrup og andre lignende forhold af uregelmæssigheder på strækningen.

Svendborgbanen har et potentiale til at blive en strækning med ganske høje trafiktal. Der er bare ÉT krav, og det er det lille ord med markant betydning - NU. Banedanmarks misrøgt af denne forbindelse har allerde stået på alt for længe, og langsomt men sikkert er det med til at presse mange af de rejsende over i private biler, og måske over i en alternativ form for transport.


Der er bare ÉT krav, og det er det lille ord med markant betydning - NU.


Et alternativ til den nuværende togdrift kan være en BRT-forbindelse mellem centrum af Svendborg og centrum af Odense. Bus Rapid Transit (BRT) er normalt en busrute igennem en by, hvor 18-eller 25 meter lange busser kører i deres egne vognbaner. BRT er en mulighed for at erstatte en letbane. Det har man valgt at gøre her i Aalborg, blandt andet fordi anlægsomkostningerne er så meget mindre end en letbane, og den er meget nemmere og hurtigere at etablere, fordi det er en kendt teknik med at etablere et tracé med asfaltbelægning.

I forbindelse med et alternativ eller supplement til togtrafikken mellem Svendborg og Odense kan et system med kørsel med luksusbusser være en god mulighed. Men det er vigtigt at pointere, at en BRT-bus ikke må sammenlignes med de “nød”busser, som indsættes ved aflysninger på strækningen.

Muligheden for en BRT-løsning eller et supplement til tog på strækningen er specielt interessant, fordi det er muligt at benytte motorvej på strækningen. I Svendborg køres der fra Svendborg St., forbi sygehuset, og Svendborg Vest, hvor der kan etableres en stor parkeringsplads og derefter ud på motorvejen. I Kirkeby, Kværndrup, Ringe og Årslev etableres der holdeplads med god plads til parkering af biler ude ved motorvejen, for at undgå mere køretid ved at køre ind i byerne. I Odense kan bussen nøjes med at køre direkte fra motorvejen til en forbindelse med letbanen ved den nye station: Parkering Odense Syd og videre til det nye OUH. I myldretiden skal der være en forbindelse hvert 15. minut og ellers hvert 30. minut.

På denne måde bliver der en direkte forbindelse til den del af Odense, som vokser kraftigt i den nærmeste fremtid, og med forbindelsen til letbanen er der mulghed for en nem forbindelse rundt i hele Odense. Men det vigtigste er, at alle problemer med signaler, dårligt materiel og lignende er slut. Og denne form for BRT kan etableres med minimale anlægsomkostninger, fordi der benyttes allerede eksisterende vejforbindelser. Så hvis Arriva er klar til det, kan de være med til at introducere et nyt begreb og en ny trafikform for det sekundære jernbanenet, som jeg har valgt at kalde: Bus Direct Transfer (BDT). Ny busforbindelse som etableres på det eksisterende vejnet. Netop det er med til at begrænse anlægsomkostninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Annonce