Annonce
Læserbrev

Debat: Grænsebajere ødelægger familien

Læserbrev: På Midtfyn, hvor jeg bor, er det let at iagttage, at familierne drikker for meget, især dem på +50 år, hvor børnene ofte er flyttet hjemmefra eller på vej til at flytte.

Sundhedsstyrelsen er bekymret. Kun 10 procent af de hårdest alkoholramte søger hjælp her på Fyn.

Fælles for de fleste, så holder de ikke avis eller læser bøger, men de har stort set alle Netflix. Børnene, der er vokset op i hjemmene, arver kulturen med fede fester - ofte allerede fra torsdag aften.

Fyn har ellers mange gode tilbud for de +50 årige. Sportsklubber, men desværre tomme tennisbaner, foreninger og loger, hvor der tilbydes masser af kultur, og fælles rejseoplevelser. Jeg har selv været medlem af Marineforeningen her på Fyn, og det var alene positive oplevelser. Frimurerlogen mangler medlemmer, og de år, jeg selv var medlem i København, gav store oplevelser og rejser til udenlandske loger.

Når kommunens lastbil kommer og samler skrald op for os borgere, gør det ondt at se enorme mængder af tomme øldåser og tomme vin-papkartoner. Ansigterne lyver ikke. De virker næsten tomme og triste. Statistikken siger, at det ofte er dem, der også ryger.

Den negative drukkultur har sejret her på Fyn, og lægerne er bekymrede. Der er mange negative sider ved at drikke mere end godt er.

At drikke kærnemælk alene, er ikke det, jeg opfordrer til.

Annonce
Finn Wagner skriver om misbrugskultur. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Skal børnene stadig have tæsk?

Der er tilsyneladende mange meninger for og imod, om børnene skal have tæsk i skolen. Da man i sin tid indførte tæskene, var det med den begrundelse, at det ville gavne børnene i det daglige skolearbejde og give et retvisende billede af, hvor børnene har behov for at yde en ekstra indsats. Mange lærere mener, det er spild af tid, børnene finder sig i det, og forældrene bøjer sig for de såkaldte eksperter, som henviser til grundige undersøgelser, som viser, at børn præsterer bedre, når de får tæsk med jævne mellemrum. Eksperterne påstår, at tæskene tydeligt viser, hvor børnene har deres ømme punkter, og hvor der skal sættes ekstra ind. I min lange karriere som friskolelærer, har jeg altid været modstander af tæsk, når der ikke er behov for det. Der kan være fag og undervisningsforløb, hvor det kan være relevant at afslutte med tæsk. Men det kan ikke være rimeligt, at staten skal bestemme, at alle skal tæskes samtidigt, som det praktiseres i dag. Der er trukket meget ned over hovedet på folkeskolelærerne i dag - også hvornår de skal tæske børnene. Men børn har ikke brug for tæsk, det er kun de voksne, der har brug for at tæske børnene. Der har desuden været forslag fremme om, at lærerne selv skal tæskes for at sikre, at de har tilstrækkelige kompetencer til at undervise i de enkelte fag. Der har altid været tradition i friskolekredse for at undgå tæsk, og man kan stadig finde friskoler, hvor al form for tæsk og eksamen er bandlyst. De tæsk, jeg selv var udsat for som barn og ung, har jeg sjældent nydt nogen gavn af - måske bortset fra idrætstimerne, hvor tæsk ofte indgik i gymnastik og atletik. I disse individuelle discipliner kan man i øvrigt også tæske sig selv. Selv i min gymnasietid oplevede jeg det som en prøvelse, når vi både skulle udsættes for tæsk og eksamen. Senest har vores undervisningsminister proklameret, at hun vil afskaffe de mange tæsk i folkeskolen. Men hun har tilsyneladende mødt hård modstand fra sine embedsmænd. Nu har man brugt mange millioner kroner på at sætte et omfattende system af tæsk i værk, så skal man ikke afskaffe det igen, uden en ny og grundig undersøgelse kan bevise, at tæsk kan undværes. Imens må vores stakkels børn så stadig spilde tiden og pines med disse evindelige tæsk, som bare skal overstås, så man kan komme videre med den relevante undervisning. En af de vægtige begrundelser for at fastholde de mange tæsk i folkeskolen er ikke mindst, at alle vores nabolande også bruger tæsk. Når børnenes standpunkter i de enkelte fag skal måles, er nationale tæsk af afgørende betydning. Det er vigtigt for måleresultaterne, at børn på tværs af landegrænser udsættes for de samme tæsk. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår tæskene udføres. Det er dog mit store ønske, især for børnenes skyld, at vi får afskaffet disse formålsløse tæsk i folkeskolen. UPS! Der har desværre indsneget sig en computerfejl i mit staveprogram. Alle de steder, jeg har skrevet "tæsk" skulle der have stået "test" - jeg tæsker lige min PC.

Annonce