Annonce
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Regionens politikere skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet.

I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for.

Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer.

En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn.

På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling.

På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler.

Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016.

Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende.

Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede.

Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet.

En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce
Hanne Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Myresauce kvalt af absurde fødevareregler

Nogle gange er regler fine og udmærkede. Andre gange er de absurde og kafkaske. Andreas Davidsens chilisauce med orangemyrer, som nu er tilbagekaldt, havner i den sidste kategori. Andreas Davidsen er ved siden af sit job som pædagog naturmand og interesseret i mad og har i sit firma Vild Ild kreeret en række chilisaucer. En af dem indeholder så altså nogle myrer, som han har fundet i naturen, og som giver en ganske særlig smag af citrus. Da redaktionen prøvesmagte den, fik den skudsmålet "stærk, men har også en sød undertone og en tydelig citrussmag, der bliver forstærket, hvis man er så heldig at få en orangemyre eller to med i sin portion." Saucen var åbenbart for stærk kost for fødevaremyndighederne, da de kom på kontrolbesøg. Ikke fordi der er myrer i, for det har vi jo hørt om før, især da stjernerestauranten Noma gjorde sit indtog på den danske madscene. Men fordi myrerne ikke er godkendt, da Andreas Davidsen selv indsamler dem i naturen uden at få dem risikovurderet, som det hedder. Og det er da fint, at myndighederne vil skåne forbrugerne fra sundhedsrisici, men her får man hurtigt den tanke, at det er en regel, der mere er til for reglens skyld end for forbrugernes. Alene når man hører ordet EU-forordning og i tillæg erfarer, at den pågældende forordning daterer sig tilbage til 1997, bliver man helt træt. Yderligere barokt bliver det, når fødevarechef ved Fødevarestyrelsen Henning Knudsen forklarer, at hvis man havde spist disse myrer, inden forordningen trådte i kraft, ville det have været i orden. Og helt absurd er det, at hvis der i en lille landsby i eksempelvis det vestlige Ungarn havde været en tradition med at spise orangemyrer, ville Andreas Davidsens sauce også have været inden for skiven. Fødevarechefen sammenligner også med iberiske skovsnegle, men det giver jo ikke megen mening. For det første er myrerne set før, og for det andet er dræbersnegle alt andet lige en kende mere uappetitlige end orangemyrer. Hvis der havde været tale om falsk varebetegnelse, eller det havde været skjult for forbrugeren, at der var tale om en myreholdig sauce, kunne man forstå nidkærheden. Men her fremgår det jo på selve etiketten, at der er myrer i spisen, og så må det vel være op til den enkelte, om man har lyst til at sætte tænderne i en myre. En lille iværksætter, der har det her som sin nebengesjæft at lave saucer, har jo ikke en chance for at gå igennem de procedurer, som det ville kræve at få godkendt sådan en sauce gennem for eksempel DTU's fødevareservice. Det er både en dyr og omstændelig affære. Destruktionen af myresaucen er et eksempel på, at regler og bureaukrati kvæler folks gode idéer og virkelyst.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce