Annonce
Debat

Debat: Gang i folkeskoledebatten

John Slot Petersen mener, at der skal til at være større fokus på folkeskolerne i Svendborg, hvor forholdene for både lærere og elever trænger til en overhaling. Foto: Peter Becher Damkjær

Læserbrev: Der er virkelig debat om, hvilken retning Folkeskolen skal trækkes i - den debat skal vi også have her i Svendborg op til, under og efter kommunalvalget i november 2021. Vi skal samtale om: Hvad er det, vi vil med Folkeskolen? Hvad er det for nogle værdier, der skal afspejles i den? Hvilke rammer og strukturer skal Folkeskolen styres efter?

På årets Læringsfestival debatterer interessenter i folkeskolen med undervisnings-minister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen om folkeskolens fremtidige udvikling. Der bliver talt om, at der skal kigges på en større grad af fleksibilitet i folkeskolen, friere rammer for Folkeskolen så de passer til den enkelte lokale folkeskole med dens traditioner, normer og kultur, om skoledagene er for lange, hvordan der kan gives mere frihed til tilrettelæggelsen af undervisningen, to-lærerordning og co-teaching, lavere klassekvotienter, inklusion, opgør med linjefagslærere i alle fagene med videre.

Jeg mener, at den bedste og nemmeste måde at kvalificere elevernes udbytte af deres skoledag på, er ved at give lærerne mere forberedelsestid, da det kræver tid at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der er differentieret, varieret og som kan vække elevens nysgerrighed til at ville vide mere. To-lærerordning vil for alle elever være en gevinst, da der vil være mulighed for at lave mindre hold til gavn for alle elever. To lærere i klassen vil også betyde, at der er bedre mulighed for at tilgodese elevernes individuelle behov samt mulighed for at se, høre og mærke hver enkelt elev via en anerkendende tilgang.


Kortere skoledage er for mange elever mere overskuelige, eleverne har færre konflikter og dermed bedre trivsel.


Kortere skoledage er for mange elever mere overskuelige, eleverne har færre konflikter og dermed bedre trivsel. Hvis klassekvotienten samtidig bliver sat ned til 22 elever, så er rammerne for alvor skabt til en skole og skoledag, hvor eleverne har de allerbedste forudsætninger for at lære, trives og udvikle sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce