Annonce
Debat

Debat: Frederiksøen - Teater eller Museum?

Jens Enqvist, Sydfynslisten. Arkivfoto: Louise Holmgaard

Læserbrev: Vores byråd har forhåndsgodkendt, at Baggårdteateret kan forvente et af kommunen garanteret lån til anlæg af nyt teater på Frederiksøen. Nu er det jo ikke sådan, at Svendborg kommune har 23 millioner liggende til anlæg en gang i fremtiden. Teateret selv siger, at de er klar om fem år, måske mindre. 23 millioner kommunen skal låne, og rigtigt er det: Det er billigt at låne nu. Men et lån skal betales tilbage. Spørgsmål: Hvem skal betale dette lån tilbage?

Kigger man i regnskaberne hos Baggårdteateret, så ser det umiddelbart ikke ud til, at de kan deltage. De modtager fra Svendborg Kommune cirka 5 millioner årligt i tilskud allerede. Dog er der, da de er under egnsteaterloven, så kommunen får tilskud fra staten (dog stadig skattekroner fra os alle). Disse 5 millioner dækker stort set lønudgifterne i teateret. Fremover vil kommunen så for at tilbagebetale lånet på 23 millioner skulle øge tilskuddet med cirka en million mere hvert år.

Vi i Sydfynslisten går stærkt ind for borgerindragelse, specielt når det kommer til store fremtidige investeringer og byggerier. Så det ville klæde vores byråd at tage borgerne med i en beslutning her.

Annonce


Lad dette komme ud til borgerne som et spørgsmål: Hvad ønsker vi, at der investeres i? Et nyt teater på Frederiksøen eller en multihal på Ryttervej eller måske slet ingenting?


Der er nemlig alternativer, der også tilgodeser et teater i fremtiden.

Baggårdteateret er ikke de eneste, der mangler plads. Vi har et musikliv, der sagtens kunne skaffe store navne til byen, navne, der kræver mange tilskuere for at løbe rundt. Vi har GOG og en stor del af landsholdet her i området, som sagtens kunne fylde en stor hal til deres store kampe og måske lokke landskampe til byen. Vi har Rabbits, der har samme problematik som GOG.

Hvis Baggårdteateret, GOG og Rabbits' ledelse lægger deres kræfter sammen, og kommunen står klar med 23 millioner, som vel at mærke her kan betales tilbage over udleje, så kunne der opføres en Multihal ved SG-hallen på Ryttervej. Sådan en sag vil i dag koste et sted omkring 100 millioner at opføre, det samme som et teater på havnen. Her er mulighed for parkering, der er tog næsten til døren, bybusser kører forbi flere gange i timen og så videre.

En multihal kan både fungere som teater, tage store sportskampe med mange tilskuere, koncerter og i det daglige benyttes for breddeidrætten.

Og ikke mindst ville dette medføre, at kommunen kan tilbyde Lystsejlermuseet en langsigtet lejeaftale, den aftale, de lokale ildsjæle har forsøgt at skaffe gennem flere år, og som er grundlaget for at søge fondsmidler til bygningsrenovering med mere, så de kan udleve deres drøm om et maritimt museum eller center.

Lad dette komme ud til borgerne som et spørgsmål: Hvad ønsker vi, at der investeres i? Et nyt teater på Frederiksøen eller en multihal på Ryttervej eller måske slet ingenting? En sådan undersøgelse vil gavne alle og lægge låg på fremtidige diskussioner.

Byråd: Vis os, at I ikke bare påstår, I vil borgerindragelse. Vis det fysisk.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Først erobrede de Svendborg Havn: Kammerateriet-kammerater åbner strandbar i Haderslev

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Bøderegnen fortsætter: Politiet giver bøder til yderligere 10 bilister på Nyborgvej

Navne For abonnenter

Nekrolog: Inga Jønsson var et socialt samlingspunkt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Det ser uhyggeligt ud: Danmarks bedste motionsrute stinker af døde fisk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kronik: Malteserordenen - hvem er det?

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge fra Svendborg har også været kritiseret for dårligt lægearbejde

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Svendborg

11 bøder på 40 minutter: Bilister blæser på vejarbejde

Ærø For abonnenter

Jens Weiss er gal: - Jeg kan ikke længere stå model til det her

Svendborg For abonnenter

Hjem blev fyldt med skoldhedt vand: - Det var første gang i 25 år

Annonce