Annonce
Læserbrev

Debat: Flere personer søges til Danmark Redder Liv

Læserbrev: Jeg har lige deltaget i et møde med Dansk Folkehjælp. Der mangler cirka 150 førstehjælpere i Svendborg Kommune, der vil rykke ud til meldinger om hjertestop. Dansk Folkehjælp beder Svendborg Kommune om at afsætte et beløb til kurser i førstehjælp.

Derfor vil jeg foreslå, at Svendborg Kommune afsætter 50.000 kroner til de nuværende budgetforhandlinger. Pengene skal bruges til at give et gratis førstehjælpskursus til flere, der vil deltage som førstehjælper i Danmark Redder Liv.

50.000 kroner kan gøre, at kommunen kan tilbyde uddannelse af cirka 150 personer. Systemet skaber tryghed i lokalområderne og det redder menneskeliv.

Jeg håber, byrådet og mange flere frivillige vil være med. Jeg synes, det er en billig livsforsikring.

Tak til de 140 personer som allerede har tilmeldt sig ordningen. Det er vigtigt.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Museum på Langeland i efterlysning: Viden om og genstande fra dramatisk stranding af flydedok med franske og sovjetiske krigsfanger

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Opråb fra udkanten

Det skal da ikke helt afvises, at det hele er et stort velkoreograferet skuespil, som skal søde den bitre udligningspille, landets rigeste kommuner og borgmestre har udsigt til at skulle sluge. At alle forglemmelserne, forsyndelserne og stikpillerne nøje er aftalt mellem ministre, borgmestre og opposition på hemmelige møder bag nedrullede gardiner. I så fald er der tale om et skuespil, der er værdig til flere fornemme priser i både ind- og udland. Det lyder absurd, men det vil være at foretrække frem for alternativet: At regeringen tager så let på årets så klart vigtigste indenrigspolitiske beslutning, at den risikerer at falde til jorden. Det er under alle omstændigheder svært at begribe rationalet bag regeringens mumlerier i debatten om den kommunale udligning. Det tog fortvivlende lang tid at få det faktuelle grundlag bag regeringens udspil lagt frem, og i processen har borgmestre, byråd, kommunalbestyrelser og borgere måtte se udligningsbeløbene stige og falde uden rigtigt at kunne få en fyldestgørende forklaring. Regeringen kan stadig nå at lande en aftale i tide til, at kommunerne kan lægge deres budgetter for næste år, men tiden går, og eksperterne er allerede begyndt at snakke om at udskyde reformen til næste år. Hvis der er tale om, at man fra regeringens side har forsøgt at spinne en beslutning igennem, så har man misforstået sin opgave i så stort omfang, at det savner historisk modstykke. Der er andet og mere på spil, end den i forvejen meget vigtige flytten rundt på milliarder fra øst til vest, fra rig til fattig. Danmark knirker. Fundamentet skrider. Den såkaldte sammenhængskraft har mistet pusten. Det kan en udligningsreform ikke rette op på alene, men det er en af de vigtigste sten at få lagt. Debatten er vigtig, og den fortjener at blive taget på et ordentligt og oplyst grundlag. Ellers vil den bare splitte endnu mere. Det er i første omgang regeringens ansvar at få landet en aftale. Det er lige som den, der har serveretten, men det påhviler også oppositionen at tage sin opgave alvorligt og ikke henfalde til forsøg på at score billige point.

Annonce