Annonce
Debat

Debat: Fjern nu bare den regel for voksenlærlinge

Kenneth Skipper mener, at reglen om tre måneders ledighed for voksenlærlinge bør afskaffes. Arkivfoto: Roland Petersen

Læserbrev: I Fyns Amts Avis den 3. maj efterlyser byrådsmedlem Steen Tinning næstformand i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget initiativer, der skal bringe borgerne tættere på et job for eksempel virksomhedspraktik og pladser med løntilskud.

Tanken er fin, men i øjeblikket er der brug for yderligere indsats, hvad angår at skabe arbejde, og her tænker jeg på lærepladser.

Er man ung, er det bare at slå til, hvis ellers man kan finde en mester, der vil tage en ind. Lærlingelønnen er ikke fyrstelig, men den er der, og gør man det godt, ender lærlingen med at få en uddannelse, der kan forsørge en.

Annonce


I min optik bør reglen om tre måneders ledighed afskaffes, så man kan sende fyrede ”voksne” ud i lærepladser hos mestre, for hvem tilskuddet er afgørende.


Anderledes forholder det sig for os over de 25. Vi er ”gamle”, men efter at have oplevet at blive fyret på grund af corona har jeg erfaret, at håndværksmestre faktisk gerne vil tage voksenlærlinge ind i deres fold.

Så enkelt er det bare ikke. I langt de fleste tilfælde er det nemlig nødvendigt for mestrene, at voksenlærlingen kommer med et tilskud til lønnen, og det kan faktisk godt lade sig gøre. Men først, når man har været ledig i tre måneder.

Før var kravet seks måneders ledighed, hvilket er bragt ned til tre måneder, så vidt jeg har forstået, på grund af hele situationen omkring corona og fyringer.

I min optik bør reglen om tre måneders ledighed afskaffes, så man kan sende fyrede ”voksne” ud i lærepladser hos mestre, for hvem tilskuddet er afgørende. Det har jeg tidligere henvendt mig til byrådsmedlem Pia Dam, som også sidder i beskæftigelsesudvalget i Svendborg Kommune, om. Også Bjørn Brandenborg har lyttet til mig, og som Pia Dam er han gået videre til beskæftigelsesministeren på baggrund af min henvendelse.

Om det så fører til noget, må tiden vise. Men under alle omstændigheder ville det klæde et samlet beskæftigelsesudvalg i Svendborg Kommune at slå på tromme for at afskaffe reglen om tre måneders ledighed som forudsætning for at kunne opnå tilskud til voksenelevløn. Det kan ikke gøres lokalt, da der er tale om en lov. Vejen til en eventuel ændring er kontakt til Christiansborg.

Det om noget ville, tror jeg på, kunne medvirke til at bringe arbejdsløse borgere ind på arbejdsmarkedet i stedet for at satse på såkaldte nyttejob, som ifølge Steen Tinnings læserbrev er en mangelvare.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce