Annonce
Langeland

Debat: Fine skulpturer er placeret helt forkert i Rudkøbing

Følgende er et svar på læserbrevet "Torvet er skræmmende snarere end samlende" af Iben Friis Jensen, bragt i Fyns Amts Avis den 16. juli.

JA, Iben Friis Jensen: Torvet i Rudkøbing er virkelig tomt og tamt, som du skrev i Fyns Amts Avis den 16. juli. Træer på så stor en plads er vigtige for at skabe perspektiv og lysflimmer. Og selvfølgelig skal der stå en skulptur på byens hovedtorv. Allerbedst i forbindelse med et springvand. Altså en ordentlig fontæne og ikke de små vandsprøjt, der ser ud som om borgmesteren har glemt at lukke for vandet, inden han gik i seng.

Din tanke med at sætte skulpturer på rækken af de meget afvisende granitsokler er morsom.

Nu er der det med skulpturer, at det er en vanskelig kunstform. Og at en skulpturs udtryk er afhængig af dens placering. Der er egentlig mange skulpturer i Rudkøbing i forhold til byens størrelse. Jeg vil beskrive to: "Liggende kalv" af Gudrun Lavesen og "Maske og Figur" af Sonja Ferlov Mancoba. To fine arbejder, som begge er placeret helt forkert. Gemt af vejen.

Kalven er helt fremmed dér ud til vejen, virker nærmest komisk og som en undskyldning for sig selv. Den anden skulptur, Sonja Ferlov Mancoba's, står foran Borgerhuset. Med alt for lidt plads. Her taler vi om en skulptur i verdensklasse. Hun er repræsenteret på de fleste af landets store kunstmuseer og mange verden over. For nylig tog jeg til København for at se hendes store separatudstilling på Statens Museum for Kunst. En udstilling der nu vises på Pompidoucentret i Paris, hvor hun boede og arbejdede det meste af sit liv. Her delte hun værksted med Giacometti, som med sin skulptur "Kvinde på Kærre" har gjort Holstebro verdenskendt.

Altså: To skulpturer i Rudkøbing, som fortjener en langt bedre placering.

Torvet i vor by er ikke rart at være på. Eneste fornøjelse er at man kan købe et par håndmadder hos "Den gode Slagter" og skylle dem ned med en øl hos Dybendal.

Annonce
"Liggende kalv" virker nærmest komisk og som en undskyldning for sig selv med den nuværende placering, mener Morten Grue. Arkivfoto: Iben Friis Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Guldæggets rejse

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce