x
Annonce
Læserbrev

Debat: Et svar til Jens August Wille

Odense Teaters afgående direktør, Jens August Wille, adresserede i fredags et læserbrev til mig. Her forholdte han sig til min kritik og undren over, at han vil bestille ny musik til Ronja Røverdatter-forestillingen.

Her er mit svar:

Kære Jens August Wille

Jeg anerkender naturligvis, at du ikke mener, at Astrid Lindgrens klassiker og Sebastians musik er uløseligt forbundet. Jeg betragter dit indlæg derhen, at du i princippet ikke har noget imod at skuffe et publikum, når bare det sker i fornyelsens hellige og eksperimenterende navn.

Dem, jeg taler med – på studiet og blandt venner - tager sig til hovedet over din beslutning. For Ronja og Sebastians sange ER uløseligt forbundet for rigtig mange danskere.

I min verden er Ronja Røverdatter med Sebastians sange – ligesom Skatteøen og Cyrano – unikke gaver til dansk teater. Forestillinger man sagtens kan eksperimentere med, hvilket der også bliver gjort indimellem.

Desværre misser du en vigtig pointe. Du kan ikke bare gå ud ’på gaden’ og finde en sangskriver/komponist, der kan det sjældne som Sebastian kan. Derfor er mit velmenende råd; brug dog Sebastians sange, som publikum elsker og eksperimenter så ud fra det!

Du skriver, at du selv er chef, mens forestillingen spiller. Ja, men mit statement rækker fremad. Har et teater først svigtet sit publikum, så er skaden sket, og en kommende chef får store udfordringer med at vinde dem tilbage. Men okay, som afgående chef kan du i princippet være ligeglad med det.

Du nævner, at Folketeatret har haft stor succes med Ronja Røverdatter og nyskrevet musik. Jeg sidder med en oversigt over Folketeatrets opsætninger de seneste 30 år, og der figurerer en sådan forestilling ikke. Ved du noget som Folketeatret ikke selv ved?

Jeg forudså i mit oprindelige indlæg, at du risikerer at skuffe det publikum, der glæder sig til at opleve Sebastians Ronja-sange. Jeg har efterfølgende læst, at du rent faktisk har været ude og forberede publikum på det, og mon ikke det også kommer til at stå i programmet. Tænk, at måtte gøre så meget opmærksom på, at forestillingen IKKE er med Sebastians musik – her 30 år efter at den blev skrevet!

Det siger dels noget om styrken i Sebastians værk og dels noget om hvilken fejl du nu begår.

“Ronja Røverdatter” i Odense Teater uden Sebastians musik giver ikke meget mening, mener Daniella Winther. PR-foto: Emilia Therese
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: En pakkeløsning med økonomisk og moralsk støtte

Det er et fantastisk initiativ i al sin enkelthed, som Støtteforeningen Svendborg Demensby er kommet på. De frivillige i foreningen, som normalt giver et nap med i demensbyen, vil gerne give et solidt klap på skulderen – på behørig afstand – til de ansatte, og derfor giver frivilligforeningen et gavekort til de frivillige, som de kan bruge på Café Citronen i Svendborg. Værdien af sådan et gavekort er underordnet. Det er faktisk tanken, der tæller, og de bedste gaver – dem, der kryber helt ind under huden – er jo oftest dem, som kommer uventet. Det er en hård tid for sundhedspersonale på tværs af Danmark, uanset om de arbejder på et plejehjem, et sygehus eller i en ambulance. De står i frontlinjen i coronakrisen, og det er næppe kun rent fagligt, de er under pres, men formentlig også i en eller anden grad i familielivet, som også er vendt på hovedet i mange hjem. Derfor er de gestusser, som den de frivillige i demensbyen og mange andre kommer med i disse uger vigtige og er måske med til lige at give de procenter ekstra energi, som der er brug for. De frivillige rammer dog også plet på en anden måde. For med gavekortene får de lagt penge i en af de lokale virksomheder, der har seriøse udfordringer i en tid, hvor folk jo skal blive hjemme. Det er en nervepirrende økonomisk tid, hvor de fleste grene af erhvervslivet har fået tæppet hevet væk under sig. Som om det ikke var nok, så er det ikke til at sige, hvor længe de må stå der på det kolde betongulv. Og det er slet ikke til at sige, hvordan og hvor lang vejen er op af den økonomiske krise efterfølgende. Så når en gruppe frivillige finder lidt likviditet, er det fantastisk tænkt at lægge den lige præcis, hvor den er mest savnet: I erhvervslivet. Og så er der det sidste pletskud: Som kassereren i Støtteforeningen Svendborg Demensby, Dan Jeppesen, så rigtigt siger, er det jo ikke sådan en idé, de har taget patent på. Der er sikkert fonde, foreninger og hvad-ved-jeg, som kan finde nogle af de hårdt savnede likvide midler til erhvervslivet, der måske ligefrem kan sikre, at de kommer igennem denne coronakrise. Det redder ikke alle, men der er altså en grund til, at ”mange bække små gør en stor å” er blevet til et ordsprog.

Annonce