Annonce
Debat

Debat: Et grønt Ærø - køb og omlæg jorden

Luftfoto af Ommelshoved på Ærø. Her har en landmand nu sat sin går og sine 70 hektar jord til salg. Foto: Krak (tilsendt af Bent Erik Krøyer)

Læserbrev: En mælkeproducerende landmand ved Ommelshoved har sat sin gård og sine knapt 70 hektar jord til salg. En stor del af jorden er placeret på begge sider af Vesterskovsvej ud mod Ommelshoved, direkte ned til havet. Mælkedriften med de 136 jerseykøer bliver ved salget nedlagt, og jorden sælges til planteavl.

Netop Vesterskov- og Ommelshovedområdet er i det kommende kommuneplanstillæg blevet karakteriseret som et bevaringsværdigt område, som bør beskyttes. Området er samtidig omfattet af Natura 2000 handleplanen for Det Sydfynske Øhav, som tilsiger, at det særligt skal beskyttes. Dog er det i dag desværre præget af meget intensivt og konventionelt dyrkede foderafgrøder i form af majs og byg til gårdens malkekøer.

Det tre kilometer lange område er et yndet udflugtsmål for lokale og turister, som i stort antal vandrer eller cykler ture til Ommelshoved. Ved salget af gården og dens jorde opstår en unik mulighed for at skabe et nyt og delvist sammenhængende naturområde på Ærø. En bred zone af strandeng ud til kysten og store enge med græssende får, heste og måske kødkvæg, med en mangfoldig flora som kan understøtte et rigt fugle- og insektliv.


Hermed en opfordring til Ærø Kommune om at afsøge mulighederne for helt eller delvist offentligt opkøb af jorden


Med adgang for gående direkte til strandene på begge sider af Vesterskovsvej, vil Ærø på den måde få et attraktivt område med store naturoplevelser. Samtidig vil man sikre en mindre CO2 udledning og en mindre udvaskning af næringsstoffer i havet på begge sider. Hermed en opfordring til Ærø Kommune om at afsøge mulighederne for helt eller delvist offentligt opkøb af jorden, således at området som ønsket fremover bliver beskyttet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Friskoler byder ny skole velkommen: - Der er plads til flere i Svendborg

Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Annonce