Annonce
Langeland

Debat: Et år som Langelands folketingsmand på Tinge

Bjørn Brandenborg, Rudkøbing, MF for Socialdemokratiet. 
Annonce

Af og til løber jeg forbi mindesmærket for den tidligere forsvars- og udenrigsminister Peter Munch, der står i Rudkøbing. Godt nok var han radikal, og jeg er socialdemokrat. Men vi har det til fælles, at vi er - og var - pavestolte over at kæmpe for vores lokalområde i Folketinget. Peter Munch var lokalt langelandsk folketingsmedlem, ligesom jeg, og fra 1909-1945 repræsenterede han Langeland i Folketinget. Det har jeg også gjort i et års tid nu.

Peter Munch var minister i en vild og historisk tid. Men han var også i en grum en af slagsen, for han var en af de store fortalere for den danske neutralitetspolitik under verdenskrigene. Jeg indrømmer gerne, at jeg som nyvalgt folketingsmedlem ikke har haft til opgave at få Danmark igennem en verdensomspændende krig. Men som Peter Munch har jeg repræsenteret vores del af Danmark, mens vores land skulle navigeres igennem en historisk krise.

Siden marts har Folketinget nemlig - fra højre til venstre - kæmpet en brav og fælles kamp for først at håndtere den dødelige coronavirus og sidenhen at få genåbnet landet forsvarligt. Vi har gjort det sammen, og selvom vi naturligvis ikke er i mål endnu, så Danmark begynder langsomt at ligne sig selv mere og mere. Det betyder også, at vi nu kan begynde at rette øjnene mod de politiske kampe, som blev sat på standby af den akut opståede corona-krise.

Centralisering er ingen naturlov På Peter Munchs tid så Danmark helt anderledes ud. Vi havde næsten 1.100 kommuner – bare på Langeland havde vi 12! I dag har vi kun 98 kommuner. Vi skal selvfølgelig ikke tilbage til den tids danmarkskort, men det er en god påmindelse om, at centraliseringen ikke er nogen naturlov - centralisering er derimod altid en politisk beslutning.


I mellemtiden vil sende min forgænger Peter Munch en venlig tanke, næste gang jeg løber forbi hans mindesmærke i Rudkøbing


Da I sidste år sendte mig i Folketinget for at repræsentere vores hjemstavn, så var det vigtigste for mig at bekæmpe den uretfærdig og ulighed som årtiers centralisering har ført med sig. Den kamp har jeg taget i de fleste af mine vågne timer, og jeg er stolt af resultaterne: Vi har flyttet markant flere penge ud i kommunerne, og vi har fordelt dem langt mere retfærdigt mellem land og by. Men det lange, seje træk er først lige begyndt, og hvis vi skal vende udviklingen og omgøre årtiers centralisering, så er det nu, vi skal holde fast.

Vi skal stadig have flyttet vores land i en mere retfærdig retning. Derfor fortsætter jeg ufortrødent kampen for bedre skoler, flere uddannelser, lokale arbejdspladser og en ordentlig velfærd. Det er nemlig forudsætningen for, at man kan bo, arbejde, leve og skabe sig et godt liv i alle dele af Danmark.

Jeg går på sommerferie velvidende, at jeg ved mere om livet og hverdagen på Christiansborg, end jeg gjorde for et år siden. Det har været et hæsblæsende år, og jeg glæder mig til at bruge mine erfaringer og viden fra mit første år i Folketinget til at kæmpe videre for Langeland og Sydfyn, når Folketinget åbner efter sommerferien.

I mellemtiden vil sende min forgænger Peter Munch en venlig tanke, næste gang jeg løber forbi hans mindesmærke i Rudkøbing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce