Annonce
Læserbrev

Debat: Er Paludan blot endnu en figur i europæisk højrepopulisme?

Synspunkt: Paludan er for mange en karikatur. Man ved ikke om man skal le eller græde. Er hans demonstrationer alvor eller show? Gør han blot brug af sin grundlovssikrede ret til at ytre sig eller er han krænker. Provokerer han for provokationens skyld, sådan som Lars Løkke fornyligt formulerede det i et interview på DR?

Der er ingen tvivl om, at Paludan provokerer, men han provokerer ikke blot for provokationens skyld. Han udnytter provokationen politisk. Han ønsker at fremkalde en reaktion, som han så kan gå i rette med: Se sådan opfører de sig, muslimerne, de fremmede.

Det minder i uhyggelig grad om den måde nazisterne umenneskeliggjorde jøderne i de polske ghettoer for i propagandaøjemed at fremstille dem som umennesker, som dyr, som rotter (Der ewige Jude, 1939/40). Paludans youtube-videoer og Goebbels nazipropaganda har samme manipulerende forhold til virkeligheden. Goebbels ville uden tvivl have elsket de sociale medier.

At Paludan med sit parti Stram Kurs stiller op til det kommende folketingsvalg er det håndfaste bevis på den genuine vilje, der politisk ligger bag. Man skal altså endelig ikke tage fejl af Paludan. Han kommer med sit parti til politisk at søge magten.

Er Paludan så blot endnu en figur i europæisk højrepopulisme? Ja og dog alligevel ikke. Stram Kurs deler politik med andre højrepopulistiske bevægelser i Europa og er rundet af samme ultranationalisme som for eksempel Marine Le Pens Rassemblement National, Alternative für Deutschland og Gyldent Daggry i Grækenland for blot at nævne nogle, men Paludan er ikke simpel højrepopulist. Paludan er en ærlig højrepopulist, som ikke lægger skjul på, at han står i spidsen for et totalitært parti. Stram Kurs politiske grundlag er i den forbindelse artig læsning.

På hjemmesiden beskrives det filosofisk-ideologiske grundlag for Stram Kurs som nationalistisk utilitarisme ("mest mulig lykke for flest mulige etniske danskere") med to såkaldte politiske søjler, den ene (Den identitære søjle) handler om etnisk identitet og nationalfølelse, og den anden (Den libertære søjle) handler om borgerlige friheder og rettigheder.

Den politiske vision er da adskillelse af nation og stat. Dog skal de to søjler tænkes sammen, som det siges, men forudsætningen for friheder og rettigheder, er den nationale bekendelse til etnisk identitet og fælles værdier: "Vi anser det som en forudsætning for libertarianisme i Danmark, at den etnonationale homogenitet er genoprettet."

Bekender jeg mig da ikke til Paludans etno-nationalistiske fællesskabsfølelse eller til DF's folkeromantik for den sags skyld har jeg ingen borgelige rettigheder. Dette er det totalitært-fascistiske træk i Paludans politiske projekt. Han står ikke alene med dette projekt, men han synliggør på eksemplarisk måde de totalitære længsler, som ligger til grund for den ultranationale højrepopulisme i almindelighed.

Er Paludan og hans parti så mere farlig end så mange andre neo-fascistiske tendenser i Europa? Næppe, men det virker sådan, fordi Paludan er så nem at aflæse. Der er intet nyt i hans politiske projekt, det hele er set før: forestillingen om "den indre fjende", segregation som politisk middel og eliminering som politisk mål. Polariseringen af samfundet gennem segregation, internering, deportation er den idealtypiske definition på den tyske facisme i 30'erne og 40'erne. Der er ingen grund til at fortie dette, tværtimod. Gør vi facisme til et tabu binder vi os selv på "mund og hånd", som PH formulerede det i 1940.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Debat

Min Mening: Vi skal turde satse alt

For nogle år siden var jeg til julefrokost, hvor der var pakkespil. Vi skulle alle medbringe en pakke, kravet var blot, at det skulle være noget gammelt, og noget vi selv havde brugt. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv havde med, men sidder her med den bog jeg vandt: "Kærlighedens andet årti". Nu har min mand og jeg været gift i over 14 år, så nu er jeg begyndt at læse i bogen. Og jeg er allerede kommet til det første sted i bogen, hvor jeg har måttet lægge bogen lidt fra mig for at overveje ordene og de tanker og spørgsmål, som dukker op. "Vi lovede hinanden, at blive i ægteskabet ligegyldigt hvad som sker." Denne sætning stammer fra et ungt par, som i deres forlovelsestid gav hinanden løftet at blive sammen, uanset hvad der måtte ske. Det er stærke ord, når der ligger vilje bagved. Når man indgår et ægteskab, lover man at ære og elske hinanden til døden skiller parret ad. Det vil sige, at alle, som er viet i kirken, har afgivet dette løfte. Men alligevel kan det let komme til at virke som tomme ord eller noget, man jo bare siger ja til. Du som læser med, har helt sikkert en holdning til ovenstående? Men mon vi har talt med vores ægtefælle om netop den holdning, som vi hver især har til det med troskab? Senere i kapitlet bliver man konkret opmuntret til at invitere sin ægtefælle eller kæreste på en kop kaffe eller en hyggelig middag og så efterfølgende bede ham eller hende om sammen med dig at aflægge det løfte aldrig at lade jer skille (selv om I måske til tider ikke vil kunne udstå hinanden). Se det er en udfordring. Nogen af jer, som læser med endnu, har måske allerede aflagt det løfte for nylig? Eller måske er det mange år siden? Jeg har jævnligt talt med min mand om dette med skilsmisse. Sidst var her i sommer, hvor et af vores gode vennepar netop var gået fra hinanden. Vi brugte en del timers snak om, hvilke faresignaler vi bør være på vagt overfor i vores eget ægteskab, for at undgå at vores forhold glider fra hinanden, uden at vi måske selv er klar over det. "Du bliver nødt til at satse alt, hvad du er og kan i dit ægteskab." Satse alt. Det er jo temmelig meget, ja, faktisk alt. Men jeg tror rent faktisk, at jeg er enig med forfatteren. Man må turde lægge sig selv helt og fuldt ind i ægteskabet, for kun da vil det kunne bære. Holdning betyder alt. Sådan får de unge det at vide i skolen eller derhjemme i dag. Hvis du har et mål og har viljen til det, så skal det nok lykkes en dag. Hvis jeg lægger samme energi og kraft i min beslutning om mit ægteskab som i mit arbejde, så er der meget, der tyder på, at det vil lykkes. Hvis det at give op ikke er en mulighed, så er der jo kun en vej ud af problemerne ... fremad. Ja, fremad sammen.

Annonce