Annonce
Svendborg

Debat: Er I skøjtende ligeglade?

Læserbrev: Jeg fik lørdag nær morgenkaffen galt i halsen, da jeg læste, at vores byråd vil bruge vores skattekroner til en skøjtebane på torvet! Helt ærligt, det kan da umuligt være gennemtænkt. Jeg, og sikkert andre borgere, vil betragte det som fråseri at bruge en million kroner til etablering af skøjtebanen og 300.000 kroner i driftsomkostninger, også set i lyset af et forvejen presset budget med besparelser, der rammer borgerne.

Byrådet vil så gerne have liv på torvet. Det undrer mig, hvorfor kun om vinteren? Torvet er også øde om sommeren, men her er så et forslag: Vi må da have opført en swimmingpool, der omkranses af palmer, til glæde for alle vore sommergæster og borgere. Jeg tror, at etablering og drifts-omkostningerne vil være sammenlignelige. Spøg til side, og helt ærligt, hvorfor ikke bare flytte springvandet tilbage på sin oprindelige plads omkranset af bænke, og plant så nogle træer. Det vil skabe et grønt miljø, og vi får et nyt mødested: ”Vi mødes ved springvandet”. Nu har jeg ikke sat mig ind i, hvad det vil koste, men det kan umuligt være dyrere end skøjtebanen, og endelig er genetableringen kun en engangsudgift. I politikere er ude på en glidebane, hvis dette skøjtebaneprojekt bliver en realitet. Jeg og mange andre borgere frygter I også er skøjtende ligeglade?

Annonce
Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Landsstævnet bliver også for unge klimatosser

For nogen synes Landsstævnet garanteret langt ude i horisonten, men for en række af Svendborgs partnere er landsstævne-arbejdet ikke bare i fuld gang - man er efter sigende foran planerne med at realisere det store projekt. Derudover lader det også til, at landsstævnet 2021 i Svendborg bliver first-mover på indholdsfornyelsen. Det bliver selvfølgelig med et stort fokus på idræt og bevægelse og fællesskab. Helt som det plejer. Men derudover tilføjer Svendborg et helt særligt fokus på bæredygtighed med en række samarbejdspartnere. Helt konkret bliver der under landsstævnet afviklet et stort klimatopmøde for unge, og dermed kan de unge klimatosser altså deltage i landsstævnet uden at deltage så meget som i én sportsgren, men alene med fokus på, hvordan verden bliver mere bæredygtig. Ordet klimatosse skal i den her henseende forstås i den allerbedste betydning - helt som ordet har ændret betydning, siden Pia Kjærsgaard på valgaftenen nærmest udspyede det i sin nederlagstale. Fredag formiddag blevet ordet klimatosse kåret som årets nye danske ord, og præcis samtidig stod en række bæredygtige landsstævnepartnere og underskrev formelt det store samarbejdsdokument, der kickstarter det store bæredygtighedsfokus under Landsstævne 2021. Bag det nye, visionære samarbejde står DGI, energiselskabet SEF, Svendborg Kommune, Efterskoleforeningen - og en række unge mennesker, der også skrev under på dokumentet med projektet "Verden er vores". I det hele taget var sidste uge en markant uge for klimaet med både ny dansk klimalov, ny EU-lovgivning og ikke mindst set med unge briller: Greta Thunberg kåret som årets person af Time Magazine. 2019 blev et skelsættende år - en af den slags år, der skriver politisk historie, og som nogen allerede nu omtaler som et markant vendepunktsår. Netop på grund af klimakampen. Det er stærkt, at Svendborg på mange måder nu forsøger at lægge sig helt i front af klimakampen og især får det gjort til et markant indhold på Landsstævnet 2021. På den måde er selve mega-projektet Landsstævnet 2021 en enorm driver for selve den grønne omstilling i en by, der ellers ikke helt har været med fra start. Man har kunnet holde ferie i fjerne italienske bjergbyer med for eksempel bedre affaldssortering end det, vi har kunne præstere i vores ellers oplyste, bæredygtigheds-bevidste område af verden. Men indtil nu er vi på nogle områder blevet ved den lettere frelste snak, og det er fantastisk godt og nødvendigt, at Landsstævnet nu får en markant bæredygtighedsprofil - og dermed også kan bidrage til også at få flyttet ikke bare vores gæster i 2021, men os alle sammen i hverdagen.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce