Annonce
Læserbrev

Debat: Er den demokratiske proces sat ud af spil på Ærø?

Læserbrev: "Statsministeren har på Folketingets vegne sendt et forslag til EU om, at kun el-biler må køre frit i byer med over en million indbyggere. Forslaget er ikke vedtaget i Folketinget, der blot er orienteret gennem pressen".

Mon ikke en statsminister, der på denne måde sætter den demokratiske proces ud af spil, ville få et mistillidsvotum? Et tænkt eksempel ja. Men det er netop det, Ærøs borgmester har gjort. Fremsat et forslag til Folketinget på Ærøs vegne om at fuldt landevejstilskud skal knyttes til emissionsfrie færger, uden overhovedet at have drøftet forslaget med nogen i kommunalbestyrelsen.

Dermed sætter borgmesteren den demokratiske proces ud af spil. Samtidig snigløber han det tætte samarbejde, der gennem en musketer-ed gælder blandt de danske øer i forholdet til ønsket om at indføre landevejsprincippet året rundt. Det samarbejde er nu truet. Borgmesteren går enegang. Ærø har nemlig allerede en el-færge. Forslaget vil ses som en selvpromoverende enegang fra Ærøs side på bekostning af andre øers interesser.

ÆrøPlus bakker fuldt og helt op om Danmarks målsætning om et grønnere og renere miljø, men tager afstand fra borgmesterens udemokratiske proces og undskylder overfor de andre øer, at vores borgmester har svigtet det årelange samarbejde.

Naturligvis er Folketinget positiv overfor et sådant forslag. Ingen politiker vil være imod grøn omstilling. Men i denne sag vil forslaget blive brugt til at udskyde fuld trafikal ligestilling i årevis, indtil alle danske øer er parate.

Endnu et skud i egen fod af Ærøs borgmester. Denne gang med konsekvenser ikke blot for os lokalt, men også for vores nærmeste ø-samarbejdspartnere.

Inga Blom Thomas og Carl Jørgen Heide, Ærø Plus. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce