Annonce
Debat

Debat: En moderne varmepumpe har et lavt lydtryk og en høj ydeevne

Helle Damm-Henrichsen, Nærvarme Danmark

Læserbrev: Gennem de seneste år, er der sket en stor teknologisk udvikling inden for varmepumper. Det betyder, at man i dag får mere varme for hver krone - end for bare få år siden. Og lyden svarer til dæmpet samtale.

Når der sondres mellem fjernvarme og nærvarme i form af varmepumper, skal det pointeres, at der er mange steder, hvor der enten ikke er fjernvarme i jorden - eller hvor man ikke ønsker at grave veje eller fortov op. Disse steder er varmepumper en velegnet opvarmningsform, da distributionsnettet allerede ligger i jorden i kraft af elforsyningsnettet.

Fra en til to meters afstand har en moderne varmepumpe et lydniveau på omkring 45 dB, baseret på Panasonics tal og Energistyrelsens støjberegner. Se for eksempel ejers lydtest på naervarme.dk.

Man skal selvfølgelig ikke placere en varmepumpe lige uden for soveværelsesvinduet, hvis man sover meget let. Det samme gælder for et oliefyr. Derfor arbejder vi hos Nærvarme Danmark med at finde den rette placering i forhold til boligen. Interesserede eller nysgerrige er velkommen til at kontakte Nærvarme Danmark, for en dialog eller demonstration af en moderne varmepumpe og selv opleve lyden, der mest af alt kan karakteriseres som en svag susen.

Til slut vil jeg gerne slå fast at ved at erstatte et oliefyr med en varmepumpe, reducerer man CO2-udslippet markant. I forhold til et oliefyr sender en moderne varmepumpe kun cirka en fjerdedel CO2 ud. Et gasfyr sender næsten tre gange så meget CO2 ud.

Klimaet har således stor glæde af at skifte et oliefyr eller gasfyr ud med en varmepumpe. Det samme har pengepungen. Det er nemlig rentabelt at skifte et oliefyr (eller et gasanlæg) ud med en eldreven varmepumpe – evt. på abonnement fra Nærvarme Danmark. Derudover er der en besparelse på hele husstandens elforbrug, når man sætter en varmepumpe op. Man sparer således omkring 1,1 kroner pr. kWh el på alt, hvad husstanden bruger af el over 4.000 kWh/år. Det gælder også for eksempel på el til el-bilen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Byggemodning på chefniveau

Svendborg

Friskoler byder ny skole velkommen: - Der er plads til flere i Svendborg

Annonce