Annonce
Debat

Debat: En halv milliard har fået en ny klimalov

Klima: I Danmark har vi vist, at vi tør gå forrest med klimaambitioner. For få måneder siden landede regeringen den første danske klimalov med hjælp fra blandt andet De Radikale. Med en ambition om at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 procent viser Danmark vejen. Men selvom den danske klimalov er fantastisk, bliver kloden ikke sundere, hvis ikke vi får flere med ombord.

I sidste uge stemte vi i Europa-Parlamentet for at Europa skal have den mest ambitiøse klimaaftale vores noget trængte klode nogensinde har set. På reduktionen af drivhusgasser er den europæiske aftale måske mindre ambitiøs end den danske, men aldrig før har så mange mennesker forpligtet sig på et så ambitiøst klimamål. Med den europæiske Green Deal forpligter over 500 millioner mennesker sig på at mere end halvere deres udledning af drivhusgasser. Hvis klimakrisen skal løses - og det skal den - skal vi løfte i flok. Derfor er den europæiske Green Deal historisk.

Betyder det, at vi så er i mål nu? Er klimaet reddet? Nej. Langtfra. Først og fremmest havde jeg gerne set, at vi i EU havde sat barren endnu højere. Green Deal forpligter EU til at mindske sin udledning af drivhusgasser med 55 procent sammenlignet med 1990. Jeg havde gerne set, at vi sigtede efter 70 procent.

For det andet skal vi have resten af verden med. Med en halv milliard mennesker i ryggen sender den europæiske Green Deal et klart signal til resten af verden. Den sender et signal om, at det ikke kun er bydende nødvendigt at gribe til handling, det er faktisk også politisk muligt at få enderne til at mødes. Man kan håbe, at de læser med i USA, Indien og Kina.

Jeg kan huske, hvordan vi for ti år siden talte om klimaforandringer som noget, der skete, hvis vi ikke snart skred til handling. At det ville blive konsekvensen, hvis vi fortsatte som hidtil. Men med blandt andet skovbrandene i Australien og det mærkbart varmere vejr i arktis er klimaforandring ikke længere bare et fremtidsscenarie. Vi står midt i det.

Ingen er tjent med, at vi mister håbet på fremtiden. Og netop brede politiske aftaler som den europæiske Green Deal giver mig troen på, at vi faktisk kan sætte en stopper for klimaforandringerne, inden det løber løbskt. Vi har stadig tid, men vi har ikke tid nok til at spilde den.

Annonce
Karen Melchior
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

GOG-kollektivet skal vinde på svær udebane

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Opråb fra udkanten

Det skal da ikke helt afvises, at det hele er et stort velkoreograferet skuespil, som skal søde den bitre udligningspille, landets rigeste kommuner og borgmestre har udsigt til at skulle sluge. At alle forglemmelserne, forsyndelserne og stikpillerne nøje er aftalt mellem ministre, borgmestre og opposition på hemmelige møder bag nedrullede gardiner. I så fald er der tale om et skuespil, der er værdig til flere fornemme priser i både ind- og udland. Det lyder absurd, men det vil være at foretrække frem for alternativet: At regeringen tager så let på årets så klart vigtigste indenrigspolitiske beslutning, at den risikerer at falde til jorden. Det er under alle omstændigheder svært at begribe rationalet bag regeringens mumlerier i debatten om den kommunale udligning. Det tog fortvivlende lang tid at få det faktuelle grundlag bag regeringens udspil lagt frem, og i processen har borgmestre, byråd, kommunalbestyrelser og borgere måtte se udligningsbeløbene stige og falde uden rigtigt at kunne få en fyldestgørende forklaring. Regeringen kan stadig nå at lande en aftale i tide til, at kommunerne kan lægge deres budgetter for næste år, men tiden går, og eksperterne er allerede begyndt at snakke om at udskyde reformen til næste år. Hvis der er tale om, at man fra regeringens side har forsøgt at spinne en beslutning igennem, så har man misforstået sin opgave i så stort omfang, at det savner historisk modstykke. Der er andet og mere på spil, end den i forvejen meget vigtige flytten rundt på milliarder fra øst til vest, fra rig til fattig. Danmark knirker. Fundamentet skrider. Den såkaldte sammenhængskraft har mistet pusten. Det kan en udligningsreform ikke rette op på alene, men det er en af de vigtigste sten at få lagt. Debatten er vigtig, og den fortjener at blive taget på et ordentligt og oplyst grundlag. Ellers vil den bare splitte endnu mere. Det er i første omgang regeringens ansvar at få landet en aftale. Det er lige som den, der har serveretten, men det påhviler også oppositionen at tage sin opgave alvorligt og ikke henfalde til forsøg på at score billige point.

Annonce