Annonce
Debat

Debat: En erhvervsuddannelse kan være fremtiden for mange studenter

Poul Strandmark, formand for DI Fyn. PR Foto

Læserbrev: Når studenterhuen er i hus, er det store spørgsmål for mange, hvad der så skal ske. På Fyn var mere end hver fjerde student fra årgangen 2017 endnu ikke kommet videre i uddannelse i efteråret 2019. Det vil sige mere end to år efter, at de fik studenterhuen. Det svarer til 989 studenter, viser tal fra Dansk Industri. I for eksempel Svendborg var cirka 25 procent af de unge med en studentereksamen endnu ikke i gang med at læse videre efter mere end to år. I Faaborg-Midtfyn gælder det for 27 procent.

Vi kan ikke være tilfredse med, at der er så stor en gruppe studenter, som endnu ikke er videre efter mere end to år samtidig med, at virksomhederne står og mangler medarbejdere med en erhvervsuddannelse. Der er brug for dem ude på virksomhederne, og derfor skal vi have både Kommunen, Svendborg Erhvervsskole og Studievalg Danmark på banen.


Der er brug for dem ude på virksomhederne, og derfor skal vi have både Kommunen, Svendborg Erhvervsskole og Studievalg Danmark på banen.


Kære kommuner: Jeg håber, I vil lave en indsats, der kan få flere til at interessere sig for en erhvervsuddannelse. Det gælder både folkeskoleelever og de mange unge, der endnu ikke er i gang med en kompetence-givende uddannelse. DI Fyn hjælper gerne med for eksempel virksomhedsbesøg, klassebesøg, erhvervspraktik eller andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce