Annonce
Debat

Debat: Elektrificer Svendborgs færger

Hanne Ringgaard Møller. Radikale Venstre. Byrådsmedlem i Svendborg Byråd. Formand for Lokaludvalget. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Læserbrev: Radikale Venstre har sammen med regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i sidste uge indgået en aftale om at nedsætte en pulje på 200 millioner kroner, der skal elektrificere flere indenrigsfærger og gøre den danske færgedrift mere grøn.

Det er op til de enkelte kommuner at søge om midler til en elektrificering af deres færger, og her har Svendborg Kommune muligheden for at elektrificere sin færgedrift.

Det her er en gylden mulighed for Svendborg, og vi bør hurtigst muligt lægge billet ind på at få vores færgedrift elektrificeret. Vores færger er altafgørende for den lokale sammenhængskraft, og tiden er inde til at gøre dem 100% elektriske, så vi kan bruge grøn strøm fra vedvarende energi og nedsætte partikelforureningen. Rasmus Helveg Petersen og den radikale folketingsgruppe har forhandlet denne her pulje på plads. Det er væsentligt i forhold til den grønne dagsorden, Radikale Venstre står for også lokalt. Nu handler det om at sikre, at Svendborg og de sydfynske øer også får glæde af puljen.

Annonce

Der er 66 indenrigsfærger i Danmark, og de fleste bliver drevet med offentligt tilskud eller er ejet af kommunale selskaber. I det sydfynske øhav drejer det sig om 13 færgeruter. I Svendborg vil det være oplagt at søge til Højestene færgen og M/S Helge. Der er 150 millioner at søge i indeværende år og 50 millioner i 2022.


Vores færger er altafgørende for den lokale sammenhængskraft, og tiden er inde til at gøre dem 100% elektriske, så vi kan bruge grøn strøm fra vedvarende energi og nedsætte partikelforureningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce