Annonce
Læserbrev

Debat: Svendborg Kommune appellerer til kultursnobberne og københavnerne

Lokaldebat: Svendborg Kommune er ude på dybt vand.

Med det mener jeg, at der kommer flere og flere sager, hvor kommunen kaster penge efter prestigeprojekter uden at vide de reelle omkostninger for kommunen og borgerne.

Først var det havnebadet og skøjtebanen, der heldigvis blev lagt på is. Herefter kom så Baggårdteatrets våde drøm om en plads på Frederiksøen. Og nu senest udvidelse af biografen og nedlæggelse af den gamle badstue, hvor kommunen igen ikke kender de økonomiske omkostninger.

Kommunen skal spare, og gang på gang er det børn og gamle, der står for skud, men når det kommer til kulturen, er der ingen grænser for galskaben. Det er efterhånden tydeligt, at Svendborg Kommune appellerer til kultursnobberne og københavnerne, som ikke længere orker den støt stigende vold og luftforureningen, som foregår i vores gamle hovedstad, og overlader landområderne at sejle deres egen sø.

Skal Svendborg absolut være ekstravagante, var det bedre, at vi forberedte os på klimakrisen, hvor oversvømmelser og forurenet drikkevand bliver hverdag, og i stedet bruger penge på at forhindre dette, fremfor en ø, der muligvis ligger under vand indenfor de næste 10-20 år.

Annonce
Marianne Mix Larsen, lokalformand i Dansk Folkeparti. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Legeplads er det hidtil bedste torveforslag

Torvet i Svendborg mangler liv. Det er både tilhængere og modstandere af det bilfri torv nogenlunde enige om. Nu har det entreprenante par Luise og Anders Føns Haaber lagt en idé om en legeplads på torvet frem. Den tanke er tidligere blev luftet lidt i krogene, men nu ser det ud til, at parret lægger en god portion krop og sjæl i forsøget på at etablere en mobil legeplads på torvet. Det er en idé med et stærkt potentiale. Kan det lykkes at omsætte tankerne til handling, vil der kunne komme et helt naturligt liv på den plads, der både er en politisk slagmark og et smertensbarn. Sidstnævnte, fordi det endnu ikke er lykkedes at knække koden til, hvordan pladsen kan blive det samlingspunkt, den er tænkt som fra det politiske flertals side. Altså oftere end nogle gange om året som når der holdes fødevaremarked i juni, og når Svend-priserne uddeles i sensommeren. Et særligt bemærkelsesværdig element i forslaget er det ansvar, parret har påtaget sig. De nøjes ikke med at lægge idéen frem, hvorefter de læner sig tilbage og venter eller koncentrerer sig om andre ting. Anders Føns Haaber er blevet en del af torvegruppen, og parret er i gang med at søge fonde og lede efter sponsorer, samtidig med at de forsøger at aktivere deres netværk, så frivillighed også kan blive en del af projektet. De har med andre ord stillet sig i spidsen for projektet i stedet for at overlade det til politikerne at løse opgaven, og det kan vise sig som en vigtig forudsætning for realiseringen af idéen. Luise og Anders Føns Haaber har naturligvis en indlysende interesse i at få etableret en legeplads på torvet, fordi deres café er målrettet småbørnsfamilier, men der er ikke noget forgjort i det. Den personlige interesse i projektet kan være en løftestang, og udkommet kan vise sig at være til glæde for mange flere. Projektmagerne har også blik for, at torvet skal kunne have andre funktioner. Derfor har de foreslået, at legepladsen skal kunne flyttes, når store arrangementer skal kunne bruge hele torvet. Det kan gøre arbejdet lidt sværere, men det viser også, at der tænkes i helheder. Netop denne tilgang, hvor initiativtagerne fastholder initiativet og tænker i helheder, ligner en god model for udviklingen af torvet. Ansvaret for fremdriften skal ikke isoleres hos byrådsmedlemmerne og forvaltningen. Det skal fordeles, så det politiske og administrative led blot er en del af projektet.

Annonce