Annonce
Læserbrev

Debat: Efterlysning - hvor er jublen over Ærøxpressens initiativpris?

Annonce

Læserbrev: Kæmpe succes for Ærø, da Ærøxpressens bestyrelse vandt i søndags ”Fyns Amts Avis' Initiativpris 2020” på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Fantastisk udvikling for Ærø i fremtiden og til gavn for mange rejsende. Bestyrelsen fik stor ros for deres arbejde, og mere end de 1900 aktionærer jubler.

Men hvor var kommunalbestyrelsens medlemmer og ikke mindst borgmesteren?

Der var enkelte, som ønskede tillykke med en video, og folk mødte op på havnen med flag, og det blev omtalt på Facebook.

Fyns Amts Avis Ærø-redaktionen på Ærø har ikke opdaget det endnu, og det samme gælder turist- og erhvervsdirektøren?

Svar fra redaktionen:

Den Sydfynske Initiativpris er Fyns Amts Avis' pris. Det var os selv, der indstiftede den for syv år siden for at hylde lokale initiativer i det sydfynske område. Siden er prisfesten blevet afholdt i den by eller det område, hvor forrige års vinder har base. I fjor vandt Demokratifestivalen i Ollerup, og derfor blev prisen i år uddelt i Ollerup, som ligger i Svendborg-området. Derfor var det naturligt, at det var kollegerne på Svendborg-redaktionen, der dækkede arrangementet, og at artiklerne derfor også blev bragt på Svendborg-siderne i printavisen.

Men nyheden og den længere reportage om årets prisvinder, Ærøxpressen, blev også delt på Ærø-redaktionens facebookside, ligesom artiklerne også kan findes på Ærø-siderne på fynsamtsavis.dk. Endelig var historien - naturligvis - på forsiden af printavisen. Så ærøske læsere har - om de orienterer sig primært på papir eller på web - haft alle muligheder for at læse avisens dækning af årets prisfest og årets vinder.

Venlig hilsen

Anders C. Østerby, lokalredaktør

Inger Ziegler og Anne Lykke Arrias. Fotos (arkiv) Anders C. Østerby og Andrea Bisgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce