x
Annonce
Læserbrev

Debat: Driftighed og nyskabelse på havnen er ikke nødvendigvis godt for byens stemning

Læserbrev: I min optik handler en by om meget mere end nybyggeri. Jeg kan godt følge borgmester Bo Hansen (S) i, at byggeri er lig med synlig driftighed. Men et begreb som stemning er jo også en del af en by. Når der bygges så massivt på havnefronten, er det driftighed, men samtidig skabelse af ny og nødvendigvis ikke god bystemning.

Jeg synes mere byggeri bliver lig med en lukkethed, når man færdes i området. Nyt byggeri lukker kig fra havnen mod byen og lukker samtidig havnekig fra byen, når man kommer ned ad Havnetrappen. Trappen blev i sin tid lavet med dét argument at bringe byen og havnen visuelt sammen. Dén vision er lykkedes, men hurtigt ødelagt med Skjærbæks byggeri og nu det nye. Bygges det nye, kan man nærmest gå fra byen mod Jessens Mole uden at se én eneste skibsmast. Tænk, hvis man, da trappen blev indviet, havde stået fra politisk hold og sagt i åbningstalen: ”Tillykke med Havnetrappen, her står I nu og kigger ud over Svendborg Havn, men nyd synet i dag, for om fire-seks år har vi bygget så meget på havnen, at I ikke har udsigten til havnen længere." Mon dét var blevet mødt at klapsalver? Næppe. Byggeriet bringer ikke sammen, men skiller ad.

Jeg undrer mig over dén politiske zigzag kurs, der ligger i udviklingen af området. De mange sejlere, der kommer til Svendborg, har nydt at ligge i havnen og have det lange kig op mod vores gamle by, ja faktisk helt op til Galgebakken. Det er forsvundet, og de kan i stedet sidde og kigge op på et etagebyggeri på den anden side af vejen, og samtidig sidde i deres både og blive overbegloet af byggeriernes beboere. Værn nu lidt om havnens identitet, inden den ødelægges mere og kommer til at ligne rædslen i Nyborg. Min holdning er, at nybyggeri og det, at der endelig sker noget, faktisk på byens stemningsbarometer tilføjer os som borgere, turister og bymiljø en negativ konsekvens. Driftighed er ikke for mig altid en positiv faktor.

Jeg ved godt, at emnet er fyldt med følelser og forskellige holdninger til, hvad der er æstetik. Og respekt for det. At man tidligere kunne gå på Jessens Mole og se helt op til vandtårnet på Belvedere, se Galgebakken, kirketårnene på Vor Frue og Sct. Nicolai, bindingsværket på Ribers Gård og spirene på de to gamle ejendomme i Klosterstræde var for mig æstetisk livskvalitet på gåben rundt i byen og smukt byrum for Svendborg.

At have længde- og tværkig i en by, synes jeg, betyder meget for Svendborgs identitet. Det synes jeg desværre ikke der i måden at bygge på bliver taget hensyn til. Jeg ved godt, der sikkert ikke kan undgås byggeri på pladsen bag Fremtidsfabrikken, og det er jo heller ikke sådan, at jeg er fuldstændig imod byggeri. Det er mere faconen, det er blevet forvaltet på. Skjærbæk-byggeriet er i dag en lukket privat høj hestesko, som der ikke kan kigges igennem. De oprindelige tegninger fra havnepladsen henviste til byggeri af fem-syv individuelle boliger med gennemkig. Jeg synes, det er en stor fejl, at man som kommune ikke har lagt en slags byggedogme ud til bygherre.

Jeg håber det nye byggeri bliver individuelle blokke med masser af gennemkig og ikke endnu et havnefort. Og at der tages fat om arealet med nænsom hånd i respekt for byens stemning, da jeg i sidste ende også tror, det vil have den stærkeste effekt på byens økonomi. Held og lykke med projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Danmark længe leve

Jeg har altid været taknemmelig og stolt over at være født i Danmark. Som pensionist i ”risikoalderen” er min taknemmelighed blevet forstærket i denne alvorlige coronatid. Efter udbringning af et ”leve” er der tradition for, at et ”hurra” følger efter. Et ”hurra” betyder, at man giver udtryk for ”hyldest /begejstring” . Efter min mening er der netop i dagens Danmark god mening i at udbringe adskillige ”hurra'er”. Først og fremmest til regeringen med statsministeren, finansministeren og sundhedsministeren i spidsen. De trådte i karakter med en meget hurtig indgriben - såvel for sundheden sundheden som med økonomiske tiltag. I samme forbindelse skal også roses det samlede folketing, som fra yderste venstre til yderste højre har udvist stor ansvarlighed. Det er demokrati og solidaritet i bedste danske forstand. ”Hurra” sendes også til de dygtige og ansvarlige personer vi lige pludselig har fået kendskab til via TV og presse. Fra Sundhedsstyrelsen, myndighederne, faglige organisationer, arbejdsgivere og medarbejdere. Repræsentanter fra stat, regioner og kommuner. Jeg er dybt imponeret af deres viden, energi og samfundssind. Jeg føler mig tryg ved at se – og ikke mindst at lytte til - og efterleve de anbefalinger, vi alle modtager. Sidst et kæmpe ”hurra” til de mennesker, der befinder sig i den såkaldte ”frontlinje”. Mennesker, der udfører et arbejde, som er vigtig for, at så mange som muligt kommer igennem krisen i god behold. Jeg tænker ikke mindst på området sundhed og pleje. Også medarbejdere inden for transport, ”nødvendig” butiksåbning og medie verdenen fortjener ros, - og det samme til de selvstændige og virksomheder, som udviser kreativitet med produktudvikling og nye tiltag for at fastholde sine medarbejdere. Omsorgen for hinanden er stor – frivillige ”tilbyder” sig i stort antal, og jeg er sikker på, at vi kan overføre mange af de udfordringer, vi udsættes for i disse uger til noget positivt, når vi har fået bugt med denne grimme coronavirus. Inden længe vil der komme meninger om mange af de initiativer, der er igangsat, set fra ”bagklogskabens klare lys”. Jeg er sikker på, det ikke vil ændre på min respekt for de forhold, jeg har beskrevet. God påske. Og til alle unge og gamle: Lad os vise sammenhold ved at holde afstand.

Annonce