Annonce
Debat

Debat: Dispensationer og tillæg til lokalplaner er til for at give et samfund mulighed for udvikling

Teknik-, Miljø-, og Havneudvalget i Ærø Kommune. Arkivfoto: Anders C. Østerby/Peter Becher Damkjær/Katrine Becher Damkjær.

Dette er ikke skrevet som et polemisk indlæg i debatten om lokalplaner, men udelukkende for at redegøre for udvalgets arbejde og overvejelser i arbejdet med lokalplanlægning.

Dispensationer og tillæg til lokalplaner er til for at give et samfund mulighed for udvikling og sikre borgere og virksomheder mod rigid håndhævelse af planer for et område. En generel beslutning, om ikke at dispensere eller lave tillæg, er ulovligt ifølge paragraf 19 stk 1 i planloven og illustrerer, at dispensationer og tillæg må betragtes som en service for borgerne og en mulighed for udvikling.

Ændringer og udvikling skaber jo ofte debat, og derfor skal tillæg og nye lokalplaner altid i høring hos borgerne og vedtages i stående udvalg og kommunalbestyrelsen.


Det siger sig selv, at skulle der laves en ny lokalplan for hver ændring og kun på initiativ fra kommunalbestyrelsen, ville vores samfund blive sat i stå til ugunst for borgere og erhvervsliv, netop derfor er der i planloven disse muligheder.


Kommunalbestyrelsen og udvalg har over en periode givet dispensation og lavet tillæg til for eksempel:

En borger, der ønskede at vinkle sit hus anderledes mod vejen end beskrevet i lokalplanen.

Ny beklædning på en garage, der ikke kunne ses af offentligheden.

Røgeri med servering på Marstal Havn.

Motorfabrikken, som er et iværksætterhus og værksted med events og konferencer.

Tilladelse til kviste mod gård i Marstal medmindre der tidligere har været mod gaden.

Dispensation for bygningshøjde i erhvervsområde.

Det siger sig selv, at skulle der laves en ny lokalplan for hver ændring og kun på initiativ fra kommunalbestyrelsen, ville vores samfund blive sat i stå til ugunst for borgere og erhvervsliv, netop derfor er der i planloven disse muligheder.

Vores positive problem på Ærø lige nu er, at der er vækst og virkelyst. Både kommunalbestyrelse og borgere ønsker at igangsætte projekter, og alle ønsker en hurtig sagsbehandling. Vi har i længere tid været i gang med en revision af lokalplaner for Marstal by og havn samt trafikforhold og havn i Ærøskøbing. Det er tidskrævende, men vi forventer en færdiggørelse ved udgangen af 2021. Indtil da arbejder vi af respekt for erhvervsliv og borgere, med dispensationer og tillæg.

Hilsen Teknik-, Miljø- og Havneudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce