Annonce
Svendborg

Debat: DF’s kritik af Venstre er helt berettiget

Søren Kongegaard (S) er næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget og 2. viceborgmester i Svendborg Kommune. Arkiv: Yilmaz Polat

Læserbrev: Når Dorthe Ullemose (DF) i et læserbrev fremfører, at Venstre fører fej politik vil jeg gerne bakke hende op. For det lykkedes nemlig Venstre på sidste byrådsmøde at splitte byrådet i en sag, som alle var enige om.

Alle partier tilkendegav på byrådsmødet, at de var positive over for, at vi fortsat skal have egen indsatsleder. Tidligere har byrådet også været opmærksomme på vores lokale beredskabs kvalitet, hvorfor vi har måtte tilkøbe fast bemanding i dagtimerne på stationen på Odensevej. Samt tilkøbe redningsvognen, som har udstyr til helt særlige tilfælde.

Byrådet er således opmærksomme på vores lokale beredskab. Og når det kommer til indsatslederne, er byrådet ligeledes enige om, at vi selvfølgelig skal have vores egen indsatsleder i Svendborg og ikke ønsker en forringelse.

Annonce

Alligevel lykkedes det for Venstres borgmesterkandidat at splitte byrådet ved at kræve en afstemning om sagen på et uoplyst grundlag. Men sådan er politik, når det ikke handler om substansen, men handler om, hvem der skal kunne stå sig i rampelyset og score billige point

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Dispensationer i stride strømme

Annonce