Annonce
Læserbrev

Debat: Det var en fejl at fjerne lokal- og landpolitiet

Læserbrev: Kriminalitet er et stort emne i valgkampen, og politikerne lover og lover - masser af nye politifolk og millionerne ruller.

Vil det ændre noget? Jeg tror det ikke og tænker samtidig på det gode ordsprog "Uden fortid ingen fremtid" ud fra spørgsmålet: Hvordan kunne politiet førhen uden computer, mobiltelefon og elektronisk overvågning af gader og stræder opklare langt de fleste indbrud for eksempel? Hvordan foregik dét!

Her er svaret: lokalpoliti og morgenkaffe.

Ved afskaffelsen af lokalpolitiet og deres viden om alt og alle forsvandt måske det allervigtigste redskab. Vi kendte "Briannerne" og endda så godt, at vi kunne deres navne, fødselsdata og adresser, så når Brian kørte uden lys på cyklen, kørte vi patruljevognen op på siden af Brian, højre rude blev rullet ned og budskabet lød: Brian, du har ikke lys på cyklen; se så at komme af og træk hjem. Så er vi måske fri for at få en færdselsulykke. Du får en hilsen fra politimesteren ... god nat. Kørte han på en anden cykel end sædvanligt, blev den tjekket med hensyn til brugstyveri.

Vi kørte meget patrulje i aften- og nattetimerne for eksempel i bil- og virksomhedskvarterer, og gik der klokken tre en Brian, som boede et helt andet sted i byen og tænkte på at købe en bil, kontrollerede vi lige, om han havde sidespejle og lignende på sig - noget han måske også var kendt for. Under alle omstændigheder vidste Brian, at han var fotograferet. Det samme med luskede biler, der blev standset og undersøgt.

Næste dag indløb så anmelderserne, der blev anført på døgnrapporten alle politifolk i politikredsen læste, og måske kunne man henlede på opmærksomheden på de personer, som virkede mistænkelige i netop det område, hvor kriminaliteten var begået. Det er heller ikke få sager, der er opklaret af politifolk uden for tjeneste netop på grund af kendskabet til lusene på gangen. Politiarbejde, når det er bedst.

Og kaffen. Hver morgen mødte kriminalpolitiet til fælles morgenkaffe klokken otte, og lederen gennemgik døgnrapporterne. Var det en krimpol-sag, spurgte han: "Hvem kan det være?"

Én af krimfolkene kunne så sige: "Hans Tyv, der laver lige den slags indbrud (eksempelvis indbrud over køkkenvasken) blev lukket ud fra fængslet i forgårs, så ham skal vi ud og hilse på." Og Hans Jørgen blev fundet sovende med sine tyvekoster ved siden af sengen op ad formiddagen.

Keine Hexerei endda uden brug af lup, Interpol, computer og MOB.

Måske havde patruljen fra om natten kontaktet krimpol, at den og den var interessant, så ved morgenkaffen blev rigtigt meget - måske det meste - opklaret i samklang med lokalkendskabet. Det sker vist ikke i dag netop på grund af manglende lokalkendskab?

Det var en fejl at fjerne lokal- og landpolitiet.

Annonce
Erik Dagø skriver om fjernelsen af lokal- og landpolitiet. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Ulighed og klimakrise

Den franske økonom Thomas Piketty er aktuel med et nyt værk om kapitalismen. Jeg har ikke selv tygget mig igennem de 1232 sider på fransk, men refererer på baggrund af en artikel i Weekendavisen. Bogen er en historisk gennemgang af, hvordan eliten altid har forsøgt at bilde de fattige masser ind, at ulighed er nødvendigt for samfundets stabilitet og opretholdelse. Han beskriver, hvordan den private ejendomsret er helliggjort. Piketty foreslår en radikal omfordeling af klodens ressourcer og værdier ved at indføre en topskat på 90 procent og en høj arveafgift for de rigeste. Det skal så finansiere en "borgerarv", så alle i 25 års fødselsdagsgave får, hvad der svarer til 900.000 kroner. "Det ville skabe en uhørt kapitalcirkulation, der ville gavne økonomien voldsomt", siger Piketty, og fortæller, at dette forslag bekymrer diverse kommentatorer. "Den kolossale ulighed i samfundet bekymrer dem ikke. Ej heller, hvis en rig rentiersøn arver 500 millioner euro, men hvis de fattige pludselig skal forvalte en lille sum penge, får de sved på panden. Det er jo den ultimative arrogance af overformynderisk eliteliberalisme." På et tidspunkt viste et forskningsresultat, at penge faktisk kun gør mennesker lykkeligere til et vist punkt. Når man tjener, hvad der svarer til en halv million kroner om året, gør penge os ikke længere mere lykkelige. Så hvorfor er grådigheden så stor? Hvorfor kan rige mennesker ikke bare dele og nedbringe uligheder, når pengene ikke gør dem lykkeligere? En omfordeling af goderne er også en nødvendighed, hvis vi skal klimaforandringerne til livs. Vi kan ikke blive ved med at overforbruge klodens ressourcer. I front for en helt vildt hurtigtvoksende klimabevægelse står Greta Thunberg. En svensk pige, der blot ved at sige den sandhed, forskere har peget på længe, og vredt insistere på, at de voksne tager ansvar, har skabt en bevægelse, der forhåbentlig kan få handling til at ske. FN har holdt klimatopmøde i New York, og målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader er ikke længere en realitet. Hvis vi ikke formår at holde os under de 2 grader, fortæller en ny FN-rapport, så "vil klimaforandringerne forøge skaderne som følge af storme og stigende vandstand i havene med en faktor på 100 og tvinge mindst 280 millioner mennesker til at flygte." Der ser ud til, at alvoren langsomt er ved at gå op for politikere og forbrugere rundt omkring på kloden. Men grådighed og begær efter større profit får de politiske beslutninger og handlinger til at gå for langsomt. Ved at brænde fossile brændstoffer, fælde regnskovene og avle husdyr tilføjer vi store mængder drivhusgasser til dem, der findes naturligt i atmosfæren, hvilket øger drivhusgaseffekten og den globale opvarmning. Derfor er det her, vi skal sætte ind, hvis vi for alvor vil bremse op for klimaforandringerne.

Annonce