Annonce
Ærø

Debat: Det nye billetsystem er let at gå til, hvis ledelsen altså vil

Læserbrev: Kære Karin Thumilaire,

Jeg forstår da godt, at du ikke fatter det vedtaget forslag, for det du beskriver i dit læserbrev 7. december er jo korrekt, men kun hvis ledelsen vælger det mest besværlige og den dyreste løsning.

Som udgangspunkt er der ikke mange tilrejsende som er smidt ned fra en helikopter og alle tilrejsende har en returbillet, hvis ikke, har de snydt sig til Ærø uden billet.

Ledelsen i de to færgerederier kunne bruge statistiktal pr. kvartal idet vi jo tæller alle, som går ombord (det kræver Søfartsstyrelsen), og billetterne er jo registeret ved salg. Det var den lette løsning!

Man kunne vælge at lave stregkoder, som kunne læses af begge rederiers scanner og så er den fordelt ved ombordstigning. Vi har i dag et godt scanningssystem ombord!

Erhverv og firmabiler rejser på rekvisition, så det er intet problem med at registrere dem.

Tilrejsende besætninger på fritidsskibe, som skal med færgen hjem, er samme problemstilling som i dag. De rejser gratis!

Rederierne kunne vælge at lade almindelige billetter gælde et år eller måske to år, det er jo bare et servicevalg.

Karin, i det forslag dine egne (socialdemokraterne, red.) har stillet, er der afsat mere personale og penge til, at der skulle billetteres begge veje. Altså en forøgelse af arbejdsmængden og budget.

Man kunne også have lavet et forenklet billetpris-system. Mine kollegaer er dygtige til deres job og kan nemt administrere det her forslag, hvis bare ledelsen tager en beslutning som tilgodeser de rejsende og ikke tager en beslutning som gør alting besværligt, umuligt og dyrt.

Vi afventer så et udspil fra rederierne og håber på, at der er en vilje til en god løsning på den politiske beslutning.

Annonce
Jens Weiss. Arkivfoto: Anna Stærbo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Debat: Tak for kaffe og fredspibe

Læserbrev: "Når jeg beskriver, at jeg i et spil bowling bliver væltet som en af keglerne, så er dette kun et billede på, at der kom et friskt pust udefra og absolut intet andet. Jeg kan kun beklage, hvis nogen har misforstået mit budskab, der er intet personligt i det, og det er ikke bare noget, jeg siger, for sådan er jeg ikke." Dette står i dag, fredag, i Per K. Kristensens læserbrev. Jeg vidste godt, at det var det, Per mente. Men jeg valgte med vilje at misforstå den, med det formål at vise, at vil man misforstå, så misforstår man. Derfor er det så vigtigt, at man bruger den korrekte retorik, når man vil ud med et budskab. Jeg tænkte i går aftes, torsdag, at jeg i dag, fredag, ville gribe knoglen og ringe til Per. For at lade ham vide, at jeg selvfølgelig godt var klar over, at han ikke mente min fysik, når han skrev bowlingkugle. I morges, idet jeg læste Pers læserbrev, tikkede en sms ind, om at Per gerne ville tale med mig. Jeg ringede til Per. Tror faktisk, at en af de første ting, jeg sagde var: "Se du kan jo godt". Med henvisning til dagens læserbrev. Per og jeg aftalte at mødes over en kop kaffe. Den har vi drukket i eftermiddag. Vi fik en rigtig god dialog, om hvor vigtigt det er at passe på brugen af jargon og ironi, for vi læser ikke alle ens. For Per var det vigtigt, at understrege over for mig, at han på ingen måde havde tiltænkt at bowlingkuglen skulle henvises til min fysik. Men at jeg var kommet ind fra sidelinjen og lagt dem ned. Jeg kender Per og ved, at han aldrig ville nedlade sig selv på dette niveau. Per og jeg talte om, at vi på en måde havde taget Peter Fröhlich råd til os. Vi tog dog ikke en kop kaffe med en politiker. Men med hinanden. Til kaffen serverede jeg en fredspibe (lakridspibe). Inden vi skiltes, med humøret i top, måtte jeg lige pointere over for Per, at jeg altså havde flere huller end en bowlingkugle. Per og jeg kunne have valgt at lade vores debat køre i avisen, men vi gik begge til hovedet i stedet for røven. Det respekterer jeg Per rigtig meget for. Han kunne have fortsat bag sin skærm, men han rækkede hånden ud til en dialog. Det var der andre som kunne lære af. Så hvad har jeg så lært af alt dette? Jo, en kop kaffe og lakridspibe kan faktisk skabe dialog og forståelse.

Annonce