Annonce
Ærø

Debat: Der må være bedre måder at sælge vores dejlige ø på end turistchefens krigsretorik

Læserbrev: Jeg har netop læst turist- og erhvervsdirektør Chris Hammekens (CH) sidste ugebrev. En del af brevet indeholder nok en gang kritik af Fyns Amts Avis. I sine tre sidste ugebreve er CH kommet med voldsomme udfald mod Fyns Amts Avis, der efter hans mening har bedrevet "mangelfuld kritisk journalistik" i forhold til Marstal Søfartsmuseum, og han fortsætter, at det er hans ansvar at tage det op, da det "skader Ærøs erhvervsliv, turisme og bosætning".

Jeg er ikke enig i CH’s opfattelse af, at der er tale om mangelfuld kritisk journalistik. Til gengæld er jeg enig med CH i, at denne sag potentielt kan skade Ærø. Ikke på grund af nogle kritiske artikler i en lokalside i en lokalavis om et museum, men på grund af den måde, CH er gået ind i sagen på. Her tænker jeg ikke kun på anvendelsen af ugebrevet som en platform til at holde liv i konflikten mellem CH og lokalavisen. Men også på at CH i sit sidste ugebrev optrapper konflikten yderligere ved at sammenligne den med en fodboldkamp.

Så er banen kridtet op frem til CH’s møde med avisen! Hvem vinder – hvem taber? CH truer med "forlænget spilletid", hvis mødet ikke kan vende den tilstand, som han kalder "sandhedens øjeblik, når det er værst". Og hvis den forlængede spilletid heller ikke frembringer en klar vinder? Er vi så ude i straffesparkkonkurrencer - alt sammen detaljeret beskrevet i CH’s ugentlige føljeton?

Hvis serien ikke skal køre i det uendelige – til skade for erhvervsliv, turisme og bosætning - så vil jeg råde til at skrue lidt ned for krigsretorikken og op for den konstruktive dialog. For sandt at sige må der være bedre måder at sælge vores dejlige ø på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Til salg'-skilt i Kværndrup er groet til: - Kommunen satser ikke på små landsbyer

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ejendomsmæglere afviser at annoncere for kommunens grunde: - Vi driver forretning, ikke filantropi

Annonce