Annonce
Ærø

Debat: Der må være bedre måder at sælge vores dejlige ø på end turistchefens krigsretorik

Annonce

Læserbrev: Jeg har netop læst turist- og erhvervsdirektør Chris Hammekens (CH) sidste ugebrev. En del af brevet indeholder nok en gang kritik af Fyns Amts Avis. I sine tre sidste ugebreve er CH kommet med voldsomme udfald mod Fyns Amts Avis, der efter hans mening har bedrevet "mangelfuld kritisk journalistik" i forhold til Marstal Søfartsmuseum, og han fortsætter, at det er hans ansvar at tage det op, da det "skader Ærøs erhvervsliv, turisme og bosætning".

Jeg er ikke enig i CH’s opfattelse af, at der er tale om mangelfuld kritisk journalistik. Til gengæld er jeg enig med CH i, at denne sag potentielt kan skade Ærø. Ikke på grund af nogle kritiske artikler i en lokalside i en lokalavis om et museum, men på grund af den måde, CH er gået ind i sagen på. Her tænker jeg ikke kun på anvendelsen af ugebrevet som en platform til at holde liv i konflikten mellem CH og lokalavisen. Men også på at CH i sit sidste ugebrev optrapper konflikten yderligere ved at sammenligne den med en fodboldkamp.

Så er banen kridtet op frem til CH’s møde med avisen! Hvem vinder – hvem taber? CH truer med "forlænget spilletid", hvis mødet ikke kan vende den tilstand, som han kalder "sandhedens øjeblik, når det er værst". Og hvis den forlængede spilletid heller ikke frembringer en klar vinder? Er vi så ude i straffesparkkonkurrencer - alt sammen detaljeret beskrevet i CH’s ugentlige føljeton?

Hvis serien ikke skal køre i det uendelige – til skade for erhvervsliv, turisme og bosætning - så vil jeg råde til at skrue lidt ned for krigsretorikken og op for den konstruktive dialog. For sandt at sige må der være bedre måder at sælge vores dejlige ø på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce