Annonce
Debat

Debat: Der er spændende muligheder i en forbindelse til Als

Læserbrev: I Fyns Amts Avis søndag 1. december har formanden for AlsFynBroens styregruppe en kronik, som giver et opråb til svendborggenserne om at komme ind i kampen om en Als-Fyn-bro.

Svendborg kan vinde stort ved at få gang i infrastrukturen med en omfartsvej fra Svendborg til Faaborg.

Vi konservative kan ikke være mere enige med Jørgen Mads Clausen, men desværre er der 25 byrådsmedlemmer, som ikke kan se perspektivet i disse udtalelser.

Nøjagtig for et år siden fremsatte Det Konservative Folkeparti et forslag, på det sidste byrådsmøde i 2018. Det gik på at Svendborg Byråd skulle fremsætte en henvendelse til transportminister Ole Birk Olesen (LA) samt Folketingets transport-, bygnings- og boligudvalg om at afsætte penge til en realisering af en omfartsvej syd om Hvidkilde Sø, Ollerup og Vester Skerninge. Dette ønske var relevant, da der var stor snak om den megen trafik og en manglende cykelsti.

Vi påpegede, at det var en win-win situation, for at slå to fluer med et smæk. For det første for at få vores egen infrastruktur på plads, så en af Svendborgs største industrier, Scan-Hide, kunne få deres tilkørselsforhold løst med de store modulvogntog og samtidig få sat gang i den første etape af omfartsvejen mod Faaborg.

Desværre var det kun de to konservative, DF og løsgænger Jens Munk, som kunne se perspektivet i dette.

Jørgen Mads Clausen skriver videre i kronikken, at borgmester Bo Hansen (S) i Fyens Stiftstidende, 28. november om projektet taler for en Als-Fyn-forbindelse spændende og siger, at det vil være en kæmpemæssig infrastrukturmæssig gevinst for vores område.

Så kære Bo Hansen, se nu at få talt med Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S), om en fælles henvendelse til vores nye transportminister Benny Engelbrecht (S), og der er jo ikke problemer med partifarven.

Annonce
Palle Fischer skriver om en broforbindelse mellem Fyn og Als. Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Sammenligninger og udligninger

Forleden var jeg til et meget vellykket og velbesøgt debatmøde om Langelands fremtid med de lokale folketingspolitikere, borgmester Tonni Hansen og en veloplagt sal med 160 borgere. Tak til Klub100 fra ØP og til Thomas Bernt Henriksen, der dygtigt ledede debatten og holdt politikerne til ilden. Der var en god stemning, selvom meget kredsede om den gordiske knude: udligningsreformen. Der er ikke så sært, at det er svært: De, der skal betale, synes, de har rigeligt at bruge pengene til, mens de - alt for mange - der forventer at få mere, synes det er dybt uretfærdigt. Den foregående regering forsøgte sig blandt andet med statslig udflytning, og der er nok ingen tilfældighed i timingen, når de hovedstadsbaserede medier præcis nu kritiserer udflytningen, samtidig med at de bedyrer, at det er uretfærdigt, at netop DE skal betale. Vores velfærdsmodel bygger efter min mening på en idé om, at de, der har, i et vist omfang må betale til dem, der ikke har - imod at der til gengæld tilflyder alle en fælles sikkerhed og en vis fælles standard i offentlig service. Den bygger også på, at man så vidt muligt skal klare sig selv længst muligt. Jeg tror, bevidstheden herom er skredet, så det handler om at råbe højest og sikre sig selv. Hvorfor er det ellers sådan, at velbeslåede borgere nemmere får bedre behandling i sygehusvæsnet end andre? Læg hertil, at de tit ovenikøbet har adgang til sundhedsforsikringer og andre yderligere muligheder. Som barn boede jeg i en lillebitte landsby. Vi havde ikke badeværelse, bil eller telefon. Var vi så fattige? Nej, ikke som vi selv opfattede det. Vi vidste, at nogen havde det ringere, men især: At der var mange andre, der havde det som os. Det var meget almindeligt, men det er klart, at vi gennem 60'erne fik flere velfærdsgoder, som bestemt var dejlige, som følge af den almindelige velfærdsstigning. Det handler om retfærdighedsfølelse og den standard, man kan iagttage, andre har, for at et samfund skal føles retfærdigt. Ikke om de er fattigere i fjerne lande. Med alle mulighederne for at kigge hinanden i kortene kan vi nu få øje på den ulighed, som vi ser det, der er i den offentlige service. På mit eget område, biblioteksområdet, er der kommuner især i hovedstadsområdet, der har det dobbelte til at drive bibliotek for, som vi har. Derfor er det meget svært at lave den samme grundservice, hvilket man jo egentlig kunne forvente sig. Det er dog ikke ensbetydende med, at servicen som følge af dobbelt beløb er dobbelt så god, skulle jeg hilse at sige. Jeg er tilhænger af det kommunale selvstyre, som differentierer servicen efter lokale behov. Jeg er også utrolig glad for at bo her på denne skønne ø, hvor der er så mange gratis goder og ildsjæle, at her er godt at bo. Men uligheden er alligevel så stor, at der må tales højt om den.

Annonce