Annonce
Læserbrev

Debat: Der er intet mærkeligt i at bruge ironi og drilleri

Læserbrev: Kære ærøboere

Jeg skrev et julebrev i avisen d. 23 december, hvori jeg beskrev min bekymring for at Marstal nok blev lillebror i spillet om kunderne. Det gjorde jeg i lyset af den massive markedsføring jeg så fra Rudkøbings handelstandsforening.

Dette fik Erik B. Kromann i sit efterfølgende indlæg drejet over på færger i alle havne. Dette var jo ikke min pointe.

Nogen bryder sig ikke om min skrivestil med at bruge drilleri og ironi i mine indlæg, og det er helt fair, sådan er vi så forskellige. Jeg ser intet mærkeligt i at bruge dette, når bare man holder sig inden for rammen og ikke bliver ondskabsfuld. Jeg ved godt, at grænsen mellem ironi og sarkasme er hårfin, men at kalde mine indlæg for sarkastiske (hvor man håner eller ydmyger andre personligt) har intet hold i virkeligheden.

Når jeg beskriver, at jeg i et spil bowling bliver væltet som en af keglerne, så er dette kun et billede på, at der kom et friskt pust udefra og absolut intet andet. Jeg kan kun beklage, hvis nogen har misforstået mit budskab, der er intet personligt i det, og det er ikke bare noget, jeg siger, for sådan er jeg ikke. Mente kun det var et morsomt billede på det skete, og det var jo mig selv, jeg grinte af.

Hvis man hele tiden kun vil misforstå det, jeg skriver, er jeg desværre oppe imod højere magter.

Annonce
Per Kristensen, ærøskøbing. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kære læser: Vi kan kun lave en god lokal avis sammen med jer

Debatten om indholdet i vores lokale avis her på Sydfyn, Langeland og Ærø er mere end velkommen. For hvad skal et lokalt medie kunne i 2020? Vi har fra redaktionerne givet vores bud i det Læserløfte, som vi bragte på avisens 157 års fødselsdag. Hvis vi skal opsummere det allervigtigste i vores løfte til jer læsere, så er det: Vi kæmper her dag for at være det bedst mulige lokale medie til jer her i det sydfynske område. Lokal vil for os sige med emner, der tager afsæt i eller handler om det sydfynske område. Det er for os dna'et i vores udkomme, og har i øvrigt været det hele vores lange levetid, og vil være det fremover. Det er derfor, vi er her! Vi er nu heldigvis også i den gode situation, at vi som del af Jysk Fynske Medier gennem de senere år har udviklet vores 2. sektion ”Danmark” så succesfuldt, at vi også med sammen med vores lokale nyheder kan give jer læsere nationale og internationale historier og debat. Samlet ser når ”Danmark” ud til dobbelt så mange læsere som eksempel Jyllands-Posten. Men med vores hovedsæde i Svendborg og med vores redaktioner på Langeland og Ærø og fællesredaktionerne med Fyens Stiftstidende, så er vores fornemmeste og primære sigte altså det lokale. Det må der aldrig opstå tvivl om. Det skal der tværtimod værnes om og kæmpes for, som vi også netop skriver i vores læserløfte. Det ønsker vi at styrke endnu mere – med de kræfter, vi har. Derfor ønsker vi at styrke også den lokale debat – altså den debat, der netop tager afsæt i eller handler om forholdene på Sydfyn. Det skal jo ikke blive ren osteklokke, så emner med glo-kalt (sammensat ord af global og lokal) eller almenmenneskeligt interessant indhold kommer selvfølgelig også med på vores lokale sider. Hvorimod det, der tydeligt er nationalt eller internationalt, bliver redigeret til ”Danmark”, i øvrigt fra Odense og ikke fra Jylland, som det fejlagtigt er anført - hvis det skulle være væsentligt her. Så det er kun for at sige det så tydeligt som muligt: Vi er sat i verden for at drive lokal avis, vi laver lokal journalistik og ønsker lokal debat. I den for os vigtigste 1. sektion. Det er fuldstændig rigtigt, at mediebranchen er udfordret. Måske især lokalt. Måske fordi mange mennesker ikke føler samme trang til at investere tid og penge i det lokale. Det synes, vi er synd – vi kæmper for det modsatte og for en stærk udvikling på vores egn. Det gælder også inden for lokalsporten, som vi nu hører, at I nogle gange mangler os til. Med til historien synes vi hører, at vi – både i vores ugeaviser og dagblad - et utal af gange har skrevet portræthistorier og aktuelle historier om lokalsporten – om alt fra brasiliansk jiujitsu, kyoukushinkai-karate til vægtløftning, qi-gong, MMA med meget mere. Men vi kunne og vil altså gerne gøre det bedre også her. Og det kræver netop et godt samarbejde her lokalt. Her er så til gengæld, hvad I kan gøre for jeres lokale avis: Sørge for at fortælle os om, hvad der sker – eller burde ske – her lokalt. Og huske at fortælle os om, hvem der har præsteret godt, snart har fødselsdag, jubilæum, stopper på arbejdet, osv. Alle slags tips er ikke bare velkomne, men nødvendige. For det er desværre så enkelt: Vi kan lave en god avis alene. Men vi kan ikke lave en fremragende lokalavis uden godt samarbejde med alle jer, der også lever her og kæmper for området her.

Søsiden

Politikere raser over miljøskibs-farcen: Amatøragtigt, stærkt kritisabelt, kaotisk, klamphuggeri

Annonce