Annonce
Debat

Debat: Der er ikke sikkert i Syrien

Pernille Laier Larsen er gået ind i debatten om flygtninge, der bliver sendt tilbage til Syrien.

Læserbrev: Kære Dorthe Ullemose. Den sag, som jeg rejser, handler ikke om, hvorvidt flygtninge skal opholde sig permanent eller midlertidigt i Danmark. Det handler om, at vi har lovet syriske flygtninge beskyttelse. Det løfte svigter vi ved at fratage syrerne ophold i Danmark nu. En FN-rapport fra marts 2021 konkluderer, at der stadig er risiko for at blive underkastet tortur, umenneskelig behandling og vilkårlig vold. Samme vurdering støttes af udmeldinger fra EU-parlamentet, USA og rapporter fra talrige NGO’er. Det er derfor uforståeligt, hvordan danske myndigheder kommer frem til en sikkerhedsvurdering, der afviger så meget fra andre lande og organisationer, som vi anerkender og samarbejder med. Det bør få alle ansvarlige politikere til at stille spørgsmål til den ansvarlige minister og myndigheder for at få en forklaring.

FN-rapporten fra marts 2021 baseres på 8000 vidneudsagn og konkluderer om den syriske regering:

"Regeringen har vilkårligt arresteret og tilbageholdt enkeltpersoner og begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med frihedsberøvelse." (stk.83)

”Der er rimeligt belæg for at tro, at regeringen har fortsat med at udføre udbredte og systematiske angreb mod civilbefolkningen (…) herunder forbrydelser mod menneskeheden som mord, udryddelse, fængsling, tvungen forsvinding, seksuel vold og tortur, samt andre umenneskelige handlinger.”(stk.84)

Lyder det som et land, det er sikkert at vende tilbage til eller tage på ferie i?

Det er der heller ikke noget, der tyder på, at nogen gør frivilligt. De 140.000 syrere, som er vendt tilbage fra nærområderne, er flygtet fra forfærdelige forhold i nabolandendes flygtningelejre, de 137 der udrejste fra Danmark sidste år, har vi ikke dokumentation for er vendt tilbage til Syrien, og Udlændingestyrelsen fremlagde i marts 2019 en undersøgelse, som tilbagevidste påstanden om udbredte ferierejser til Syrien. Det er altså helt utroværdige tal, som Dorthe Ullemose og andre politikere bruger som begrundelse for, at det skulle været sikkert at sende folk tilbage til Syrien!



Det er altså helt utroværdige tal, som Dorthe Ullemose og andre politikere bruger som begrundelse for, at det skulle været sikkert at sende folk tilbage til Syrien!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Klumme: What matters most?

Svendborg

Lægger op til kompromis: Udvalgsformand vil give opsagte bådejere to års opsigelse

Annonce