Annonce
Debat

Debat: Den grønne omstilling er blevet en religion

John Jensen foreslår, at man bruger penge på beskyttelse mod klimaforandringerne i stedet for at elektrificere danske færger. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Læserbrev: Søsiden lørdag den 20. november giver et godt billede af, hvordan den såkaldte grønne omstilling nærmest er blevet en religion. Vækkelsesprædikanter i form af kyniske politikere brøler klimamål, og driftige forretningsfolk ser enorme indtjeninger og messer om grøn el. Vi, som skal betale hele seancen, ser måbende til, medens vores penge forsvinder i et enormt hul.

Klimaminister Dan Jørgensen har gentagne gange udtalt, at den mængde CO2 en dansk omstilling vil sænke det globale udslip med, er helt uden betydning, men vores gode ideer skal sælges globalt, så verden bliver velsignet med grøn, dansk klogskab.

I artiklen lørdag blev det oplyst, at kommuner og rederier havde snablen nede i statskassen efter mere end 800 millioner gode, danske skattekroner til elektrificering af små færger, men vi mangler helt at få oplyst, hvem som er interesseret i elfærger til drift i områder, hvor et langspyt nærmest er sejldistancen, og hvad er vores betaling for elfærge-knowhow?

Annonce

Skulle vi ikke hellere bruge vores surt sammensparede penge på beskyttelse mod den ustoppelige klimaforandring, vi selv har igangsat?

Alle I politikere i det sydfynske, som nærmest strør skatteborgernes penge ud på den såkaldte grønne omstilling, bør fortælle alle os betalere, at absolut ikke et eneste levende væsen på denne jord får en bedre tilværelse af, at vi pjanker pengene bort på elfærger i det sydfynske.

Jeg vil opfordre politikere og andre beslutningstagere til at tage en tur til Spodsbjerg, nyde udsigten og den nærmest uendelige række af store skibe, på årsbasis mere end 10.000, som afbrænder tusindvis af tons dieselolie og heavy fuel nogle ganske få sømil fra elpjankfærgerne i Det Sydfynske Øhav. Med stor sandsynlighed en trafik, som vil fortsætte mange år ud i fremtiden, da der ganske enkelt ikke findes et brugbart alternativ.

Skulle vi ikke hellere bruge vores surt sammensparede penge på beskyttelse mod den ustoppelige klimaforandring, vi selv har igangsat? At fjerne en tusindedel af jordens CO2-udslip med enorme omkostninger for borgerne har absolut ingen betydning for klimaet. Hvem klarer de resterende 999/1000?

Annonce
Ærø For abonnenter

En skorstensfejer, en læge og en militærmand: Mød de nye ansigter i Ærøs kommunalbestyrelse

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Anns mand vidste, at hun var lesbisk: Alligevel giftede de sig

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konkursramt vvs'er og arkitektfirma i konflikt: Beskyldningerne flyver, og store fynske prestige-byggerier forsinkes

Debat

Klumme: Spar ikke på visionerne for børnenes læring og dannelse

Søsiden

Når standardfærgen skal spare et kvarter: Ekspres-fart fordobler elforbrug

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Millionoverskud på ejendomme, overfladebehandling og rengøring - og to tilfredse murermestre

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Debat: Plejecenter i vest. Tak

Langeland

Bagenkoppernes nye icebreaker: Ny van(d)vittig festival på Sydlangeland

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Ærø

Forvirring om avisbudene: Hvad skal der ske?

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Langeland

Nyt erhvervsnetværk: - Der gemmer sig små virksomheder derude, men vi kan ikke finde dem

Annonce