Annonce
Læserbrev

Debat: De fravalgte får en fed trøstepræmie

Læserbrev: Hvorfor skal politikere stilles anderledes økonomisk end den danske lønmodtager, når man får en fyreseddel?

Tag nu de 52 vragede politikere, der får 70 millioner kroner at fordele mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag.

De får 56.494 kroner om måneden i to år eller i alt 1,35 millioner kroner.

Hvor finder man så favorable vilkår, når man bliver fyret fra det danske arbejdsmarked, bortset fra bankverdenen og erhvervslivets topchefer? Oven i købet skal politikerne selv modregne, hvis de i mellemtiden finder andet lønnet arbejde, hvorimod lønmodtagernes modregninger sørger regeringen for, ja, der er stor forskelsbehandling mellem høj og lav.

Når en lønmodtager i erhvervslivet efter 20 års god indsats i firmaet får en fyreseddel, bliver det som regel fra firmaet med en tak for denne gang og måske et par flasker rødvin.

Her var da noget, den nye regering bør se nærmere på.

Annonce
Anders Samuelsen er blandt de politikere, der er sikret et eftervederlag. Palle Hovmand er alt andet end fornøjet over summen der bruges på eftervederlag. Foto: Philip Davali/Scanpix 2019
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Ja tak til Højskolesangbogen

At en højskoleforstander (Kurt Finsten, Krabbesholm) kan undsige højskolesangbogen er mig fuldstændig ubegribeligt. Det gjorde han i et interview i nærværende avis 28. september. Meget tyder på, at han ikke er særlig fortrolig med sangbogen. Eller også har han ikke den fornødne dannelse til at vurdere værdien af den, hvilket jo må siges at være yderst uheldigt, når man er højskoleforstander. Hans hovedanke mod højskolesangbogen er vist, at den rummer for mange salmer. Hvis salmer er ham så meget imod, kan han jo bare springe dem over. Men nu er i hvert fald 75 procent af hans elever sikkert medlem af folkekirken, og mon ikke de en efterårsmorgen kunne nyde at synge "Nu falmer skoven" eller "I østen stiger solen op"? Det tror jeg. Dertil kommer, at højskolerne har et stort ansvar for at formidle historie og klassisk dannelse i et vist omfang. Hertil er højskolesangbogen meget velegnet, for mange af sangene fortæller både muntert og indholdsrigt om Danmarks historie og endnu flere er digte af høj poetisk kvalitet. Mange af sangene er fuld af visdom og dyb indsigt i menneskelivet, for eksempel "Mørk er november" af Thorkild Bjørnvig (210) eller den elskede "Linedanser" af Per Krøis Kjærgaard og mange, mange andre kunne nævnes - her blot to af de mest kendte. Og hvad med alle de skønne kærlighedssange? Hvem vil undvære "Du kom med alt det, der var dig" (453), af Jens Rosendal. Hvis man kun læser Jeppe Aakjær som naturromantiker tager man meget fejl. "Jeg er havren" kunne da godt bruges i klimadebatten, og "Jens Vejmand" rummer en stærk socialkritik. Kim Larsen, Shubidua, Poul Henningsen er også repræsenteret, og jeg kunne blive ved med at dokumentere variation i stil, tema, tid og social vinkling. Så der er skudt helt ved siden af at hævde, at højskolesangbogen bare er en enøjet hyldest til Gud, konge og fædreland. Og så har jeg endnu ikke nævnt alle de skønne melodier. Der findes utrolig mange vidunderlige melodier, gamle og nye, som er elsket af unge såvel som ældre. At tekst og musik harmonerer så godt i de fleste sange i højskolesangbogen er virkelig herligt og grundlag for noget af det bedste, nemlig fællessang, at synge sammen. Højskolesangbogen samler. Den samler på tværs af generationer. Alle, der holder af at synge, kan også komme til at holde af at synge efter højskolesangbogen, hvis tekst og musik altså præsenteres på den rigtige måde. Den er ikke forældet. Tværtimod fornyes den jo igen og igen. Ved hver ny revision ryger nogle sange ud og andre kommer ind. Men redaktionsudvalget smider ikke barnet ud med badevandet i et forsøg på at tækkes en mere eller mindre diffus tidsånd. De finder den hårfine balance mellem tradition og fornyelse. Man skal ikke bare komme eleverne på højskolen i møde af angst for "at presse et bestemt verdensbillede ned over hovedet på dem" som Kurt Finsten udtrykker det. Nu repræsenterer højskolesangbogen for det første ikke ét bestemt verdensbillede. For det andet kunne det jo være, at eleverne havde brug for nogle voksne, der faktisk mente noget og havde noget på hjerte som for eksempel en rigtig god sang fra højskolesangbogen med tyngde og vid. Jeg er ked af at sige det, men enten kender Kurt Finsten kun højskolesangbogen meget overfladisk, eller også er han simpelthen bare indskrænket, beklager.

Annonce