Annonce
Debat

Debat: Danskerne får en rød regning

Læserbrev: Rød blok stikker sugerøret dybt i borgernes lommer og gør det dyrere for danskerne. Rød blok snyder børnefamilierne. Børn som i dag er i børnehave og daginstitutioner skal se meget langt efter flere ansatte.

Hele seks år frem i tiden. Kritisabelt og meget mærkeligt nævner rød blok stort set ikke ældre.

Rød blok sender en lang næse til ældre. Valgkampsordene var tomme ord. Rød blok hæver ulandsbistanden.

Kommunerne bliver kørt over uden udligningsreform. Rød blok binder det hele sammen med en ny lempelse i udlændingepolitikken. Det kan vi i Venstre gøre meget bedre, men vi mangler flertal.

Rød blok bryder skattestoppet og strammer skatte- og afgiftsskruerne på borgerne. Mange har brug for telefon i relation til arbejdet. Rød blok vil nu fortsætte beskatning af det. Det havde vi i blå lejr ellers besluttet at fjerne. Bo- og gaveafgift forhøjes. Det koster arbejdspladser.

Rød blok har overhovedet ikke fokus på det, vi skal leve af i fremtiden. I blå lejr sikrede vi høj beskæftigelse, lav ledighed og en stærk økonomi. Nu bruger rød blok pengene uden tanke på, hvordan regningen skal betales i fremtiden. Der er brug for Venstre ved styrepinden.

Annonce
Erling Bonnesen skriver om finansloven, der forleden blev forhandlet på plads. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Sammenligninger og udligninger

Forleden var jeg til et meget vellykket og velbesøgt debatmøde om Langelands fremtid med de lokale folketingspolitikere, borgmester Tonni Hansen og en veloplagt sal med 160 borgere. Tak til Klub100 fra ØP og til Thomas Bernt Henriksen, der dygtigt ledede debatten og holdt politikerne til ilden. Der var en god stemning, selvom meget kredsede om den gordiske knude: udligningsreformen. Der er ikke så sært, at det er svært: De, der skal betale, synes, de har rigeligt at bruge pengene til, mens de - alt for mange - der forventer at få mere, synes det er dybt uretfærdigt. Den foregående regering forsøgte sig blandt andet med statslig udflytning, og der er nok ingen tilfældighed i timingen, når de hovedstadsbaserede medier præcis nu kritiserer udflytningen, samtidig med at de bedyrer, at det er uretfærdigt, at netop DE skal betale. Vores velfærdsmodel bygger efter min mening på en idé om, at de, der har, i et vist omfang må betale til dem, der ikke har - imod at der til gengæld tilflyder alle en fælles sikkerhed og en vis fælles standard i offentlig service. Den bygger også på, at man så vidt muligt skal klare sig selv længst muligt. Jeg tror, bevidstheden herom er skredet, så det handler om at råbe højest og sikre sig selv. Hvorfor er det ellers sådan, at velbeslåede borgere nemmere får bedre behandling i sygehusvæsnet end andre? Læg hertil, at de tit ovenikøbet har adgang til sundhedsforsikringer og andre yderligere muligheder. Som barn boede jeg i en lillebitte landsby. Vi havde ikke badeværelse, bil eller telefon. Var vi så fattige? Nej, ikke som vi selv opfattede det. Vi vidste, at nogen havde det ringere, men især: At der var mange andre, der havde det som os. Det var meget almindeligt, men det er klart, at vi gennem 60'erne fik flere velfærdsgoder, som bestemt var dejlige, som følge af den almindelige velfærdsstigning. Det handler om retfærdighedsfølelse og den standard, man kan iagttage, andre har, for at et samfund skal føles retfærdigt. Ikke om de er fattigere i fjerne lande. Med alle mulighederne for at kigge hinanden i kortene kan vi nu få øje på den ulighed, som vi ser det, der er i den offentlige service. På mit eget område, biblioteksområdet, er der kommuner især i hovedstadsområdet, der har det dobbelte til at drive bibliotek for, som vi har. Derfor er det meget svært at lave den samme grundservice, hvilket man jo egentlig kunne forvente sig. Det er dog ikke ensbetydende med, at servicen som følge af dobbelt beløb er dobbelt så god, skulle jeg hilse at sige. Jeg er tilhænger af det kommunale selvstyre, som differentierer servicen efter lokale behov. Jeg er også utrolig glad for at bo her på denne skønne ø, hvor der er så mange gratis goder og ildsjæle, at her er godt at bo. Men uligheden er alligevel så stor, at der må tales højt om den.

Annonce