Annonce
Debat

Debat: Danske tv-serier er vækst og kultur

Skuespillerne bag den prisbelønnede tv-serie Bedrag III, Thomas Hwan (tv.), Marie Askehave, Maria Rich og Esben Smed, under uddeling af Robert Prisen 2020 i Tivoli Hotel & Congress Center i København, søndag den 26. januar 2020. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce

Inden coronakrisen udbrød, var der tændt op for tv-seriegryderne. I det forgangne år leverede DR blandt andet en overbevisende 3. sæson af Bedrag, hvor Esben Smed i rollen som gangsteren Nicki tager seerne med ind i den organiserede underverden. TV2 forlængede atter den ellers kortvarige danske sommer med seer-darlingen Badehotellet, imens TV3 fyldte TV-stuerne med en blanding af midtvejskrise og forelskelseshormoner med kærlighedshistorien Hånd i hånd.

Men corona satte en brat stopper for produktion af danske tv-serier – og nedlukningen af samfundet, herunder biograferne, gav samtidig udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO kronede dage. De udenlandske tjenester har kun et begrænset udbud af danskproducerede tv-serier. De streamingvaner, der er skabt under krisen, kan derfor trække lange spor med betydelige konsekvenser for økonomien i produktion og distribution i Danmark.

Vi står altså med en alvorlig ubalance mellem meget slagkraftige udenlandske underholdningstilbud – der har fået yderligere vind i sejlene på det seneste – og et dansk produktionsmiljø, som er præget af høj kvalitet, men som lige nu mangler økonomiske muskler til at komme op af det økonomiske hul, som coronakrisen har efterladt.


Vi står altså med en alvorlig ubalance mellem meget slagkraftige udenlandske underholdningstilbud – der har fået yderligere vind i sejlene på det seneste – og et dansk produktionsmiljø, som er præget af høj kvalitet, men som lige nu mangler økonomiske muskler.

Klaus Hansen


Uden en indsats kan epidemien risikere at sætte en stopper for den gyldne æra, som danske tv-serier har oplevet det sidste årti. Men omvendt, så kan en effektiv opstart af udvikling og produktion af tv-serier booste både økonomien over hele landet og skabe det kulturelle overtag, der sikrer, at vi det kommende årti både har lokalt producerede kvalitetsserier at berige os med hjemme i stuerne, og forstærket det nationale sammenhængskraft.

Tv-serieproduktion er en god forretning for hele Danmark. Først og fremmest er der løn til skuespillere og hele produktionsholdet. Dem, der ikke er lokale, bliver indlogeret på hoteller eller i lejede sommerhuse. Lokale håndværkere bliver brugt. Der er som regel morgenmad fra den lokale bager og frokost fra det lokale cateringfirma på settet. Diæter bruges i det lokale butiks- og restaurationsliv. Der blev f.eks. brugt intet mindre end 2,2 millioner kroner - alene på indkvartering - i forbindelse med de 24 ugers optagelse af ”Fred til lands”, der foregikprimært i Assens Kommune. Og det samlede forbrug på Fyn var på over 10 millioner kroner. Det er altså noget, der kan mærkes, når der kommer optagelser til byen.

Også i krisetider bør man dyrke den rigdom, der ikke kan gøres op i penge eller arbejdspladser – og tv-serier er ikke blot en god økonomisk forretning. Den kulturelle merproduktion styrker den danske medmenneskelighed og sammenhængskraft. Og den har vi mere end nogensinde brug for at trække på nu.

Det er selvsagt ikke kun tv-serierne, men fortællingerne i en bredere forstand – og dermed også tv-serierne – der bidrager til sammenhængskraften. Det er fortællingerne, der fremmer vores evne til at sætte os i en andens sted og dermed skaber fundamentet for medmenneskeligheden og evnen til at spille sammen som et hold. Og derfor også en af grundene til at det er lykkedes det danske samfund så forbilledligt at lukke ned og hurtigt at komme igennem epidemien. Det er et tegn på, at vi har en sund dansk kultur, som vi bør blive ved med at dyrke.

Så udvikling og produktion af danske tv-serier er ikke blot en god økonomisk forretning, der gavner dansk erhvervsliv; danske tv-serier bidrager til den kulturelle rigdom, vores sammenhængskraft og vores evne til at tage hensyn til hinanden.

Tv-seriernes kulturelle sammenhængskraft understøttes hvis historierne og optagelser afspejler hele landet. Vi skal se det, vi ikke kender. Vi skal se Danmarks kulturelle mangfoldighed. Der er forskel på at være opvokset på Vestegnen eller ved Vesterhavet. Forskel på banegården og hovedbanen. Midtbyen og indre by.

Tv-serier skal ikke blot leveres til hele Danmark – men også af hele Danmark.

Der er fortsat masser af uudnyttet potentiale. Masser af historier fra det ganske land, der kunne fortælles. Historier, der siger noget om nogle af vores tids større samfundstendenser. Noget vi enten kan spejle os i, eller som øger forståelsen for vores medmennesker.

Vi skal nu for alvor i gang med at få dansk økonomi og hele vores samfund i gang igen efter nedlukningen, som har efterladt en dyb økonomisk krise og et stort hul i kassen hos mange virksomheder. Her må vi ikke glemme, at vi både lever af og lever for noget. Vores tv- og filmbranche er med til at definere os som folk og er med til at sætte os på verdenskortet. Samtidig med at det faktisk er en rigtig god – og voksende – forretning. Det kan vi gøre brug af, når Danmark lukker op igen. Lad os huske at tilgodese vores tv- og filmproduktion, når vi skal hjælpe dansk erhvervsliv med at komme på fode igen.

Produktionen af flere danske tv-serier kunne sagtens have været en del af den økonomiske corona-sommerpakke. Sådan blev det ikke. Derfor bliver det en opgave for de forhåbentlig snarlige medieforligsforhandlinger at sikre et markant dansk aftryk på udbuddet af tv-serier. Det er en positiv sideeffekt at det også er en god forretning for Danmark og for de steder hvor tv-serierne bliver optaget.

Klaus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce