Annonce
Læserbrev

Debat: Dansk politik og økonomi er som glat sæbe

Læserbrev: De fleste har stået med håndsæbe, der smuttede ud af hånden, i det øjeblik, man troede at man havde fat. Sådan har jeg det med dansk politik. Ingen fornemmelse af, at der reelt er greb om det, der skal skabe et holdbart fundament - erstattet med "kneb" - energi, som vinden blæser.

Bankerne kan fremstille penge ud af gæld. Et pengesystem, der skaber behov for at betale renter, der skaber behov for at fremstille flere, flere penge; mere vækst. De renter, der betales ryger ind i nogle finansielle bobler. Hvis vi holder op med at tro på bankerne, ville vores system falde sammen. Derudover har vi et ureguleret kreditsystem, der er blevet for kompliceret til, at det kan kontrolleres. Ikke engang af de mest kompetente. Alt i alt lever vi i en ny æra, hvor det hovedsageligt handler aktionærværdimaksimering. En ny æra med "knebkompetence" - såvel politisk som økonomisk. Hvor længe endnu giver det mening, at tale om demokrati, fællesskab og velfærd? Politik og økonomi handler mere og mere om friheden til uregulerede "kneb" - som glat sæbe, der skaber bobler af løgn og fortielser. Et ualmindeligt glat og luftig fundament.

Annonce
Lone van der Ploeg Olufsen skriver om danks politik og økonomi. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce