Annonce
Læserbrev

Debat: Dannebrog kom ikke ned fra himlen

Læserbrev: Overskriften henviser til mit læserbrev i Opinion mandag 11. juni om vores nationalflag, der 15. juni - Valdemarsdag - har 800 års jubilæum.

Jeg havde forventet, at Fyns Amts Avis, som den eneste avis, skulle have bragt den fantastiske historie, der er om flaget og ikke mindst, hvad der skete med flaget, jeg som skoledreng så i Slesvig Domkirke i 1948 sammen med min klasse og lærer, Børge Kalsbøll, Aarhus.

Han gav under krigen mig interessen for flagets historie inklusiv kunstmalerens frie fantasi. 500 år senere malede han det billede, der har prydet historiebøgerne og TV-udsendelsen om Danmarks historie sammen med myten.

Første gang, jeg var i Tallin og stod ved borgen med markeringen af stedet og blev klar over falsummet, var i 1990'erne med Fyns Amts Avis - en fin tur. Næste gang jeg stod dér, var i 2005 på motorcykeltur sammen med 28 andre, og tredje gang var i 2008 sammen med min to piger. Når jeg fortalte den rigtige historie, var ingen i tvivl mere og stillede spørgsmålet: "Hvorfor er vi blevet bildt en løgn ind så længe?"

Fra min svigermor arvede jeg en "Forskolebog" fra 1920'erne, som satte mig på sporet af det videre forløb, og hvorfor flaget endte i Slesvig. Jeg udfærdigede i marts i år et responsum med fotos, tegninger og forklaringer, så det var let at se den rette sammenhæng i ikke mindst den sidste del af historien, som er mere interessant.

Af hensyn til chefskiftet hos Fyns Amts Avis holdt jeg responsum tilbage til først i april, men fik det svar, at det skulle forkortes betydeligt samtidig med, at jeg kunne konstatere, at Fyns Amts Avis kunne lade en svensker bruge to hele avissider på at fortælle, at Elvira & Sixten Sparres gravsten var flyttet. En gammel forslidt mordsag var altså vigtigere for Fyns Amts Avis end eventuel rettelse af Danmarkshistorien.

Den 19. maj kunne Fyns Amts Avis bruge næsten to avissider på, at en seksårig dreng under krigen havde set amerikanske fly smide bomber over Flensborg Fjord. I parentes bemærket, var vi skoleelever ude at sejle på Flensborg Fjord i 1948 mellem måske 100 skibsvrag og navnlig ubåde, sænket af besætning eller bombet.

Og i al beskendenhed stod jeg sammen med klassen og vores lærer på skolens tag og så Royal Air Force i bølger bombe Aarhus Universitet 30. oktober 1944 cirka 800 meter fra, hvorved mere end 100 danske håndværkere og tyske Gestapoer blev dræbt. Flyene kom hen over os cirka 30 meter over, så vi kunne vinke til piloterne - den største oplevelse i mit liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Næste skridt er samarbejde

Det frivillige liv blomstrer i bedste velgående på Langeland og på resten af Sydfyn. Frivillige hoveder og hænder løfter alt fra støtte til sårbare børn og unge til arrangerede vandreture og omsorg for ældre - og så alt det indimellem. Det gør i den grad vores lokalsamfund mere attraktive og fortjener stor ros og anerkendelse. Næste skridt i de frivillige indsatser bør nu være, at de frivillige ildsjæle og foreninger i højere grad samarbejder med hinanden. Der kan være meget værdifuldt at hente, hvis det blandt de frivillige foreninger bliver mere anerkendt at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. På Langeland har "Landsbyklyngen Langeland og Strynø" taget de første skridt i retning af at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Det er meget positivt, at klyngen nu er i gang med at oprette en ressourcebank, hvor alle frivillige kan melde sig til med en beskrivelse af, hvad de brænder for, og hvor de er særligt stærke. Det kan for eksempel være på regnskab eller ansøgninger til fonde. "Sammen er vi stærkere", lyder det fra klyngens formand, og det er netop hensigten, at de frivillige på den måde kan være med til at løfte hinanden til gavn for sig selv og andre. Der findes lignende samarbejder mellem landsbyer flere steder i Danmark. Men Langeland er det første sted, hvor frivillige er gået sammen om et såkaldt klyngesamarbejde, der omfatter en hel kommune. Det er stærkt og spændende at se, hvordan foreningerne tager imod de nye muligheder, som Landsbyklyngen - der i øvrigt også er båret frem af frivillige - er ved at udvikle. Lige nu kan der være en tendens til, at man hytter sit eget skind - i bedste hensigt. Men for at det visionære tiltag med en ressourcebank skal blive en succes, kræver det, at konkurrencen mellem foreninger skubbes væk. Det kræver, at det bliver legitimt at hjælpe andre foreninger eller ildsjæle på tværs af projekter og geografi. Og det kræver, at foreninger for alvor tager budskabet "sammen er vi stærkere" til sig og ikke bare affejer det som en kliché. Langeland er kendetegnet ved, at mange små og store projekter skyder op. Heldigvis får mange af projekterne ben at gå på og bliver til en integreret og værdifuld del af samfundet. Men nogle projekter bukker også under. Langelands Højskole er desværre et eksempel på det. Der kan være mange grunde til, at sådanne projekter bukker under. Men der bør ikke være nogen tvivl om, at et styrket samarbejde på tværs af kompetencer og foreninger kun kan være med til at øge oddsene for overlevelse. Så kære foreninger og frivillige på Langeland: Tag godt imod de nye initiativer, landsbyklyngen kommer med. Og til alle jer andre på Sydfyn, der bidrager til jeres lokalsamfund med frivillige indsatser: Overvej om I i højere grad kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer og dermed ikke kun løfte jeres egne projekter, men hele Sydfyn.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce