Annonce
Debat

Debat: Da Viggo Schultz kørte ind i kæderne

Erik Dagø. Privatfoto

Læserbrev: Det er 100 års historie, der beskrives i artiklen. Da afsnittet med borgmester Viggo Schultz er uklart – derfor dette: Byrådet havde været på en daglang sejltur med museumsskibet i det Sydfynske øhav. Og det var ikke havvand, der havde gjort dem våde indvendigt.

Da man havde fortøjet i Svendborg havn, var Viggo Schultz ved at falde i vandet, så Viggo Schultz kom ind i taxa for at blive kørt hjem til Thurø. Da taxaen kom til Christiansmindevej, ville Viggo Schultz have sin bil, parkeret ved hotel Christiansminde, med hjem. Chaufføren kørte ned til parkeringspladsen og advarede Viggo Schultz mod at køre selv, men det overhørte Viggo Schultz. Og mødte sit Waterloo efter 300 meters kørsel, idet han kørte ind i de gamle skibskæder ved opkørslen fra hotellet.


Annonce

Den meget kendte svendborgenser, afdøde lærer Preben Lundstrøm, fortalte efter ovennævnte historie, at Viggo Schultz måske kunne have været reddet, hvis politiet havde reageret korrekt på hans anmeldelse et halvt års tid forinden.


Bilen hang fast, og Viggo Schultz blev omringet af turister og andre, der ringede til politiet. Ingen kendte Viggo Schultz, og det gjorde den sidste nye politimand i Svendborg, der blev sendt til stedet, heller ikke. Da han alene kom til stedet, var der ingen tvivl om Viggo Schultz' tilstand og situationen, og han blev anholdt.

I politigården var der efterfølgende kold luft omkring den nye kollega, og afdøde politiassistent, Heine Grøndal, der også var i byrådet i samme parti, Socialdemokratiet, som Viggo Schultz og også havde det samme problem som Viggo Schultz med hensyn til spiritus, sagde: “Hva' fan... Kunne du ikke have fundet en taxa til Viggo?”

Den meget kendte svendborgenser, afdøde lærer Preben Lundstrøm, fortalte efter ovennævnte historie, at Viggo Schultz måske kunne have været reddet, hvis politiet havde reageret korrekt på hans anmeldelse et halvt års tid forinden. Lundstrøm var da kommet til at køre i sin bil efter Viggo Schultz, som han kendte inklusiv hans bil, og da Viggo Schultz slingrede en del og også kørte ind over fortovet på Tvedvej tæt ved politigården, kørte han ind og anmeldte Viggo Schultz for spritkørsel. Den vagthavende overfuste Lundstrøm og sagde: “Du ser syner... Kan du se at komme ud herfra, eller skal vi hjælpe dig?” Preben Lundstrøm fastholdt sin borgerpligt og anmeldelse, og så kom to politifolk og tog Preben Lundstrøm under hver arm og slæbte ham ud og smed ham ned ad trapperne.

Jeg kendte Preben Lundstrøm som en ærlig og retskaffen mand genem nogle år. Preben Lundstrøm havde mødt det røde politi i Svendborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce